TV-villa sat til salg: Så meget skal du betale

Mathias Nielsen

90 uger siden

|

28/02/2023
TV
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Lars Elbæk og Rasmus Larsson fik efter megen tid og besvær opført en strandvejsvilla, og den kan nu blive din.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sidste efterår kunne danskerne for anden gang se ejendomsmægler Lars Elbæk og designer Rasmus Larsson købe sig fra en 1-værelses lejlighed til en strandvejsvilla.

Her endte duoen med at opføre en rigtig fin bolig med direkte havblik i Ålsgårde i Nordsjælland, som du nu har muligheden for at erhverve.

Boligen er nemlig sat til salg hos Lars Elbæk selv, hvor den er udbudt til 11,5 millioner kroner, fremgår det af salgsopstillingen.

Her kan man se husets facade ud mod Øresund.

Foto: Elbæks liebhavermægler

Selvom den globale økonomi for øjeblikket er svækket, så er salgstidspunktet ikke tilfældigt.

Duoen skal nemlig inden længe i gang med at filme en ny sæson af 'Fra 1-værelses til strandvejsvilla'.

Og når de holder åbent hus på villaen, håber de, at en mulig køber eventuelt har en bolig, som kan indgå i handlen.

Den bolig vil makkerparret så tage afsæt i, når de skal filme den kommende sæson af det populære program.

Da de to første sæsoner blev filmet i 2019, 2020 og 2021, buldrede ejendomsmarkedet derudad, og boligpriserne steg de fleste steder i landet.

Det gjorde det hele lidt nemmere for duoen, og netop derfor er Rasmus Larsson tilfreds med, at en tredje sæson nu er en realitiet. Her er markedet nemlig noget anderledes.

- Nogle har troet, at vi kun har været gode, fordi markedet har været med os. Det har vi måske også, men vi vil gerne prøve at modbevise det, siger Rasmus Larsson til TV 2.