DMI udsender advarsel: Gælder for næsten hele landet

Nicolai Busekist

94 uger siden

|

28/02/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
DMI har udsendt en advarsel, som gælder for store dele af landet. Det aktuelle varsel gælder fra tirsdag kl. 23 til onsdag kl. 10.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du har i sinde at bevæge dig udenfor tirsdag aften eller onsdag morgen, er det afgørende, at du er opmærksom på, da du kan forvente, at sigtbarheden vil være meget lav.

Sådan lyder en advarsel fra DMI, der oplyser, at der er risiko for, at der kan danne sig tæt tåge eller rimtåge i løbet af aftenen og natten tirsdag.

Deres varsel gælder for en stor del af Jylland, Fyn, Lolland og Falster samt en stor del af Sjælland, hvorfor det kun er ganske få dele af landet, der kommer til at gå fri af den tætte tåge, der potentielt kan lægge sig over landet fra sent tirsdag aften.

Hvis man f.eks. skal ud at køre bil tirsdag aften eller onsdag morgen, er det derfor vitalt, at man kigger sig godt for, da tågen ifølge DMI kan blive så tæt, at der vil være en sigtbarhed på under 100 meter, hvilket også er varselsgrænsen for tæt tåge.

Det fremgår, at det ventes, at tågen vil blive dannet i løbet af aftenen og natten tirsdag, men det betyder ikke, at den er væk onsdag. Derimod melder DMI, at der er en risiko for, at tågen ender med at holde ved ud på formiddagen onsdag.

"En højtryksryg over Danmark giver svage vinde, få skyer og fugtig luft over Danmark, som er hovedingredienserne til dannelsen af tåge," skriver Marielle B Fournier, der er meteorolog hos DMI.

Det bliver desuden også oplyst, at der er en risiko for, at der bliver dannet rimtåge, hvilket skyldes, at temperaturen i løbet af natten kan falde til under frysepunktet.

"Mange steder vil temperaturen i løbet af natten også falde til under frysepunktet, hvorved den tåge, der dannes, vil være rimtåge," lyder det også fra Marielle B Fournier.