Næste år kan du ikke forvente at få fri på Store bededag. Det bliver nemlig ikke længere betragtet som en helligdag.
Tirsdag har et flertal i Folketinget nemlig stemt for, at det skal afskaffes som helligdag. I stedet vil det blive omdannet til en helt almindelig arbejdsdag.
Flertallet bestod af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt De Radikale.
Forslaget om at afskaffe Store bededag som helligdag og i stedet omdanne det til en arbejdsdag, blev uden varsel fremsat af SVM-regeringen, da den blev dannet i december. Det er noget, der har vakt oprør i både fagbevægelsen, kirken og resten af Folketinget.
Det medførte også, at der tirsdag var demonstration foran Christiansborg, hvor det blev vedtaget i Folketingssalen efter en tredjebehandling, der strakte sig over flere timer. Det skriver nyhedsbureauet Ritzau.
Ifølge regeringsgrundlaget bliver helligdagen afskaffet med det formål, at der skal findes flere penge, der skal gå til at betale for de stigende udgifter til Forsvaret.
Når man møder på arbejde på Store bededag næste år, vil man som lønmodtager bliver kompenseret med normal løn. Er man derimod ansat som timelønnet, betyder det, at man risikerer at skulle gå ned i løn, da man ikke længere vil få tillæg for at arbejde på den dag.
Ritzau skriver, at der er økonomer, der har sået tvivl om, hvor meget det egentlig vil bidrage med, at man afskaffer Store bededag. Dette er dog blevet afvist af Finansministeriet, til trods for, at der ikke data for, hvad afskaffelsen af denne dag konkret kommer til at betyde.
Helt frem til det sidste var der tvivl om forslaget fra SVM-regeringen, da dele af oppositionen ville sende forslaget til folkeafstemning. I sidste ende viste det sig dog, at der ikke var nok opbakning til dette.
Forslaget blev tirsdag vedtaget med stemmerne 95-68. Ifølge Ritzau valgte De Radikale at vente til sidste øjeblik med, at tilkendegive, at deres plan var at stemme for afskaffelsen af helligdagen.