TV 2 afslører: Seerhit får tidligere deltager som ny dommer

Mathias Busekist

17 uger siden

|

24/08/2024
TV
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det bliver med et nyt ansigt, men så ikke alligevel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når TV 2 blænder op for endnu en omgang "Nybyggerne", bliver det med et nyt ansigt på skærmen.

I den kommende sæson vil det være en ny dommer, der står ved siden af Önder Yazar i 'Nybyggerne'.

Nemlig indretnings- og gør-det-selv ekspert Sif Steendahl Grandorf, der erstatter tidligere dommer og indretningsekspert Mette Helena Rasmussen.

"Jeg er spændt og lidt nervøs, men glæder mig også meget," siger Sif Steendahl Grandorf til TV 2.

Og hvis du synes, du har set Sif Steendahl Grandorf før, så er det måske, fordi hun selv har deltaget i 'Nybyggerne' i sæson fem, der blev sendt i 2019. Her satte hun rødt hus i stand med sin kæreste Mathias.

Parret endte dog ikke med at vinde, da det blev Ida Holm og Mads Taiki Pedersen, der løb med sejren.

Fredag 24. august har Sif Steendahl Grandorf første arbejdsdag, hvor hun sammen med Önder Yazar skal bedømme den første delfinale i 'Nybyggerne'-husene.

Men Sif Steendahl Grandorf har planer om at være en anden slags dommer, end programmet tidligere har set, fortæller hun.

"Jeg håber at deltagerne tør gå imod tidens trends og indretningsidealer og dyrke deres egen unikke stil og farvepalette, så vi bliver inspireret. Og så håber jeg at de tør kaste sig ud i gør-det-selv-projekterne i stedet for fx. at købe et nyt designmøbel."

Den nye sæson af "Nybyggerne" bliver sendt i foråret 2025, og det er endnu ikke offentliggjort, hvilke deltagere, der skal være med i programmet.

Sikkert er dog, at husforvandlingen skal ske i den jyske by Holstebro.