Skuespiller fængsles: Planlagde forbrydelse mod sig selv

Mathias Nielsen

146 uger siden

|

11/03/2022
TV
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Retten mener, at Jussie Smollett selv har planlagt episoden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den amerikanske skuespiller Jussie Smollett er blevet idømt noget så sjældent som en straf på 150 dages fængsel samt 30 måneders betinget fængsel for at have iscenesat en hadforbrydelse mod sig selv.

Ifølge anklagerne skulle Jussie have gjort dette for at fremme sin egen karriere og opnå sympati.

Foruden fængsel, så skal Smollett betale 120.000 dollar - 805.000 kroner - i kompensation samt en bøde på 25.000 dollar svarende til 168.000 kroner.

Det skriver TV 2.

Det har dommer James Linn ved en domstol i Cook County i delstaten Illinois afgjort natten til fredag dansk tid.

Den 39-årige Smollett, som både er sort og homoseksuel, blev kendt skyldig i fem ud af seks anklagepunkter af et nævningeting i december - herunder at have løjet for politiet.

Smollett har selv forklaret, at han blev antastet af to maskerede mænd på en mørk gade i den amerikanske storby Chicago i 2019.

Ifølge Smollett bandt mændene en løkke om hans hals og hældte kemikalier ud over ham, mens de kom med homofobiske og racistiske tilråb samt tilkendegivelser om støtte til den tidligere amerikanske præsident Donald Trump.

En måned efter det påståede overfald anholdt amerikansk politi skuespilleren, som blandt andet er kendt fra tv-dramaserien "Empire".

Ifølge politiet skulle Jussie Smollett have betalt to brødre 3500 dollar, hvilket svarer til cirka 23.500 kroner, for at udføre overfaldet på ham.

De to brødre, som hedder Abimbola og Olabinjo Osundairo, har under deres vidneudsagn i retten bekræftet, at Smollett betalte dem for overfaldet, ligesom han skulle havefortalte dem, hvordan det hele skulle foregå.

Efterfølgende har Smollett mistet sin rolle i "Empire", som han ellers havde bestridt i fem år.