Skaberne af populære børnefilm har lavet sædinspireret film med lumre undertoner

Mathias Madsen

13 uger siden

|

17/09/2024
TV
Selvom det er en animationsfilm, er den bestemt ikke for børn!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den norske filminstruktør Rasmus A. Sivertsen, der blandt andet står bag filmmatiseringen af 'Dyrene i Hakkebakkeskoven', og den norske filminstruktør og manuskriptforfatter Tommy Wirkola står bag næste års animationshit, som ifølge mediet The Hollywood Reporter med garanti vil opnå "kult-status."

Filmen, der har fået det ikke så børnevenlige navn 'Spermageddon', er trods skabernes historik med blandt andet 'Dyrene i Hakkebakkeskoven' og 'Folk og røvere i Kardemommeby' heller ikke så børnevenlig endda.

Faktisk har mediet Movie Boozer omtalt filmen som en "super fræk anti-Pixar film," og det forstår man godt. Selvom det ér en animationsfilm, så er den nemlig ikke målrettet børn, men derimod unge og voksne.

Filmen handler nemlig om et forelsket par ved navn Jens og Lisa, som skal have sex for første gang, og så følger man i øvrigt også lige en sædklat ved navn Simen, som sammen med sine venner forsøger at nå frem til Lisas æg.

Folkene bag filmen har selv sammenlignet den med den amerikanske komedie-animaitonsfilm 'Sausage Party', som har stærke seksuelle undertoner, og Anders Matthesens 'Ternet Ninja', som heller ikke er fedtet med bandeord og scener, som ikke ligefrem er børnevenlige.

Wirkola har desuden beskrevet filmen som et "episk eventyr" i stil med Ringenes Herre, og produceren Kjetil Omberg har sammenlignet den med den amerikanske komedieserie South Park, som blandt andet er kendt for sine politiske ukorrekte jokes.

Filmen er skabt af det svenske filmselskab SF Studios, men den vil d. 10. januar 2025 få premiere i alle nordiske lande - herunder Danmark.

Derudover forventes det også, at filmen vil blive vist i biograferne i Østrig, Baltikum, Bulgarien, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Island, Rumænien, Singapore, Slovakiet, Spanien, Schweiz, Taiwan, Thailand m.fl.

Du kan se traileren til filmen herunder.