Populær vært stopper på TV 2-program: Nu er afløseren fundet

Mathias Nielsen

84 uger siden

|

12/04/2023
TV
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Thomas Kristensen har i flere år været vært på Tour de France på TV 2, men til sommer skal en ny vært stå i spidsen for programmet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er cirka to en halv måned til 1. juli. Her vil årets Tour de France begynde, hvilket formentlig vil lokke en masse til skærmen.

Skal man se Touren på TV 2, så er man vant til at se navne som Dennis Ritter, Rolf Sørensen og Thomas Kristensen.

Sidstnævnte har i mange år været ansat på TV 2, hvor han også kommenterer fodbold og tidligere har kommenteret håndbold sammen med Bent Nyegaard.

Til sommer vender han dog ikke tilbage som vært på Tour de France, og derfor skal der findes en afløser.

Denne afløser er allerede fundet, kan B.T berette. Søren Reedtz har siden 2019 dækket Tour de France som reporter for TV 2, og nu skal han altså være vært i stedet for Thomas Kristensen.

»Thomas Kristensen er blevet helt og aldeles fodboldmand, så han stopper på Tour de France. Der er rigeligt med fodbold til Thomas, så det giver ikke mening for ham at fortsætte med at bruge så mange timer på Touren,« fortæller John Jäger, chefredaktør på TV 2 Sport.

Thomas Kristensens farvel til Tour de France har dog ført til flere ændringer på TV 2’s dækning af cykelløbet.

I stedet for Søren Reedtz bliver det nu Kasper Højstrup, der skal være reporter.

Kasper Højstrup har tidligere lavet indslag til Tour-udsendelserne, men den rolle bliver nu overtaget af Lars Fink.

Det vil igen i år være Dennis Ritter, Rolf Sørensen, Emil Vinjebo og Christian Moberg, som skal kommentere Tour de France.

Det vil i år være 120 år siden, at det første Tour de France løb blev kørt.