Det var en dag som så mange andre, da amerikanske Jane Fine Foster kom gående i sin hjemby, Grand Junction i Colorado, USA.
På sin vej passerede hun en genbrugsbutik ved navn ’A Robin's Nest’, men hun stoppede pludselig op og stirrede vandtro på butiksrude. Det skriver Yahoo.com.
For dér i vinduet kiggede hendes mor tilbage på hende fra et sort og hvidt bryllupsbillede.
Jane Fine Foster kunne ikke tro sin egne øjne. Det gamle foto var dateret 1948 og var taget på moderens bryllupsdag.
Billedet af den smilende brud havde været i familiens eje, indtil man for over 10 år siden måtte skille sig af med det.
Sammen med en masse andre familie-klenodier havde Jane Fine Foster været nødt til at bortaktionere billedet, efter familien havde glemt at betale for et opbevaringsrum og siden måtte skaffe penge i en fart.
Siden havde familien forsøgt at genanskaffe sig flere af de solgte minder, men uden held. De var forsvundet uden spor.
Men nu stod Jane Fine Foster igen og kiggede på billedet af sin mor på hendes bryllupsdag.
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Straks skyndte den overraskede datter sig ind i butikken, hvor hun dog skulle få et endnu større chok.
For på en væg nær billedet hang også moderens brudekjole pænt pakket ind i plastik med en seddel med datoen 22. juni 1948.
"At påstå, at jeg var chokeret, forbløffet og paralyseret er en underdrivelse. Jeg skreg faktisk højt," fortæller Jane Fine Foster.
Hun henvendte sig straks til butikkens ejer og fortalte ham hele historien om, hvordan familien havde søgt efter disse ting i over 10 år, men uden held.
Til sidst slog hun fast, hvor vigtigt det var for hende at købe de to genstande tilbage, men ejeren af butikken kom med en overraskende melding.
Han ville nemlig ikke sælge hverken billedet eller brudekjolen til Jane Fine Foster. I stedet ville han forære hende det.
Efter at have hørt historien forklarede han nemlig, at han ikke følte, at han kunne forlange en krone for de to genstande, der tydeligvis havde stor sentimental værdi for Jane Fine Foster.
Han fortalte, at han kun var glad for, at billedet og kjolen havde fundet hjem igen.
Lykkelig kunne Jane Fine Foster derfor atter hjembringe de kærkomne minder om sin mor.
