I 2008 blev Johnny Hansen, som er frontmand i bandet Kandis ramt af noget af et chok.
Hans kone Helle Bekhøj begik uventet selvmord, hvilket efterlod Johnny Hansen med parrets to døtre.
Siden da har Johnny Hansen været vred på Helle. Så vred, at han ikke besøger hendes grav. Det fortæller han i dokumentaren ‘Kandis for livet’.
“Jeg synes ikke, at vi havde fortjent at skulle havne der. Den smerte, hun påførte vores piger, den er utilgivelig, og jeg kommer ikke på hendes gravsted. Det er ikke måden at gøre det på, og det er tarveligt,” fortæller Johnny Hansen i filmen.
Efter at tv-værten så dokumentaren, valgte han at skrive en besked til Johnny Hansen.
En besked, som har givet Johnny Hansen stof til eftertanke.
“Det var en lang sms. Og der var et ord, han gentog: ”Tilgiv”. Det gav virkelig stof til eftertanke,” siger Johnny Hansen i et nyt interview med Kristeligt Dagblad ifølge Her & Nu.
Peter Ingemann mistede selv sin far for 20 år siden, da han også begik selvmord.
Tilgivelse har hjulpet Peter Ingemann med at bearbejde traumet efter sin fars død, og den erfaring deler han gerne med andre.
“Som en, der selv har haft selvmord meget tæt på, kan jeg kun sige: TILGIV – det er så befriende, men derfor er der også stadig plads til vreden. Tilgiv,” skrev Peter Ingemann på Instagram, kort efter han havde set ”Kandis for livet”, der rørte ham dybt.