Nu sker det endelig: Netflix med stor dansk nyhed

Mathias Madsen

138 uger siden

|

23/03/2022
TV
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Efter flere danske Netflix-succes'er i de lidt mere dystre genre kommer der endelig en dansk komedie fra streamingtjenesten.

Dagens topnyheder

Allerede i år vil man kunne se den danske komedieserie 'Skruk' på Netflix, og det er faktisk den første af sin slags fra streaminggiganten. 

Serien kommer til at skulle kæmpe imod andre danske Netflix-serier som 'The Rain' og 'Kastanjemanden', men 'Skruk' udspiller sig altså i en helt anden og mere munter genre.

Nærmere bestemt er serien ifølge Kinos Streamingguide et romantisk komedie-drama, som handler om en fertilitetslæge ved navn Nanna (spillet af Josephine Park) og hendes liv som fertilitetslæge. 

Her kommer man i seks afsnit til at kunne følge Nannas dagligdag på klinikken og hendes patienter, og serien tager i sandhed form, da hovedpersonen i fuldskab inceminerer sig selv med sin ekskærestes sæd. 

De følgende seks afsnit handler om, at Nanna forsøger at vinde sin uinteresserede ekskæreste tilbage. 

På rollelisten er der, udover Josephine Park, som blandt andet er kendt fra tv-serierne 'Doggystyle' og 'Dicte', også Olivia Joof Lewerissa, Simon Sears, Charlotte Munck, Mikael Birkkjær, Tammi Øst, Thomas Levin og Jesper Ole Feit Andersen.

Serien er desuden skabt af Amalie Næsby Fick, som blandt andet har instrueret børnefilmen 'Historien om den kæmpestore pære' og tv-serien 'Sex', og Nikolaj Feifer, som blandt andet har været med til at skrive den prisvindende ungdomsserie 'Sjit Happens'.