Mariam har kæmpe gæld: Køber skrabelodder, stiletter og smøger for kviklån og venners penge

Ane Sørensen

399 uger siden

|

21/03/2017
TV
Mariam Foto: TV3
Mariam Foto: TV3
Mariam skylder hundredtusindvis af kroner, men bruger masser af penge, som hun låner af sin veninde.

Dagens topnyheder

Kviklån, RKI og regninger, der ikke bliver betalt, er en del af Mariams hverdag. Men selvom Mariam har svært ved at finde pengene, når hun skal betale sine regninger, kan hun godt købe cigaretter, fastfood og sko. 

Mariam låner nemlig tusindvis af kroner af veninden Michelle:

- Jeg er ikke hendes mor, men jeg er måske mere sådan en søster, der hjælper hende og altid vil hjælpe, lige meget hvad. Men jeg kan jo heller ikke blive ved, siger Michelle.

De to kan heller ikke blive enige om, hvor meget Mariam egentlig har lånt. Selv mener hun, at det drejer sig om højst 5.000 kroner, men ifølge Michelle er tallet omkring 20.000 kroner. Samlet løber Mariams gæld op i omkring 400.000 kroner.

En stor del af pengene har Mariam brugt på tøj og sko, som nu ligger nede i hendes kælder. Men selvom hun ikke bruger det, er Mariam ikke meget for at sælge ud af sine ting:

- Jeg kan ikke sælge mine stiletter, det kan jeg ikke, lyder det fra den unge kvinde.

Mariam har da også nogle dyre vaner i sin hverdag. Selvom hun for eksempel bor tæt på sit arbejde, så tager hun alligevel bussen, når hun skal derhen:

- Det tager 10 minutter at gå på arbejde, det tager fem minutter på cykel.. Måske mindre.. to minutter på cykel. Jeg tager bussen, siger Mariam, som da også erkender, at hun er mageligt anlagt:

- Jeg er faktisk rigtig doven, indrømmer Mariam.

Luksusfældens eksperter Louise Frost og Carsten Linnemann er taget til Nørrebro, hvor de vil forsøge at hjælpe Mariam med at få styr på sin privatøkonomi. Mød Mariam i videoklippet lige herunder og se om det lykkes, når TV3 sender Luksusfælden i aften klokken 20.00.