Lisbeth Østergaard udsat for nyt uheld: "Jeg kan ikke mere"

Mathias Nielsen

135 uger siden

|

15/04/2022
TV
Foto: Per Arnesen/Discovery Danmark.
Foto: Per Arnesen/Discovery Danmark.
Tv-værten har været ramt af lidt uheld på det sidste.

Dagens topnyheder

I starten af ugen blev tv-vært og influencer Lisbeth Østergaard opereret i begge sine øjenlåg, fordi de havde været til gene i et stykke tid.

I kølvandet på operationen har Lisbeth haft røde øjne, men nu er et nyt problem opstået.

Torsdag var familien Østergaard nemlig en tur i Knuthenborg Safaripark på Lolland, hvor man kan se flere forskellige dyr.

Men midt i hyggen kom sønnen Carlo nemlig til at ramme Lisbeth i øjet.

“Vi var i Knuthenborg Safaripark, og om aftenen sidder vi sammen med nogle af vores venner og hygger os på terrassen. Alle børnene leger sammen, og så kommer Carlo over til mig og sidder hos mig, og så kommer han ved en fejl til at jage sine beskidte fingre lige ind i øjet på mig. Det gjorde simpelthen SÅ ondt,” siger Lisbeth Østergaard til Ekstra Bladet og tilføjer, at sønnen naturligvis ikke gjorde det med vilje og heldigivis heller ikke ramte de sting, som der er i øjet efter operationen tidligere på ugen.

Smerten gjorde imidlertid, at Lisbeth Østergaard valgte at ringe til vagtlægen, som henviste hende til skadestuen.

Her kunne de konstatere, at der er kommet en ridse på hornhinden, og derfor skal Lisbeth nu have klap for øjet.

 

Foto: Instagram

Den seneste episode får da også Lisbeth Østergaard til at mene, at hun er blevet udsat for nok sort uheld for nu.

"Jeg kan ikke mere,” siger hun med et grin.