Lige før liveshow: Christian Degn ramt af stor sorg

Mathias Nielsen

118 uger siden

|

19/09/2022
TV
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Samme dag som dette års "Hjertegalla" løb af stablen blev Christian Degn ramt af en trist besked.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lørdag aften løb dette års “Hjertegalla” af stablen. I år var værterne på programmet Christian Degn og Michèle Bellaiche, som sammen skulle få 11. udgave af programmet sikkert i havn.

Men samme dag som showet skulle afholdes, der blev Christian Degn ramt af en ganske trist meddelelse. Han mistede nemlig et familiemedlem.

– Inden jeg tog hjemmefra i formiddags fik jeg at vide, at der var en i familien, som var død. Så sad jeg der med tårer i øjnene og kiggede på lille Vagn, fortalte Christian Degn til SE&HØR efter showet.

Og da “Hjertegalla” også bød på mange triste historier om folk, der var faldet om med et hjerteanfald, ramte det Christian Degn ekstra hårdt.

Det er nogle vilde kontraster, synes jeg, og så fik jeg en påmindelse om det igen i aften til “Hjertegalla”, fortalte han og tilføjede, at lørdagens dødsfald var et nært familiemedlem. Det var dog ikke et helt uventet dødsfald:

– Det skete efter lang tids sygdom, så det var ikke chokerende. Men når det er et menneske, der betyder noget for dig, bliver du stadig rigtig ked af det.

Hans medvært, Michèle Bellaiche, kendte ikke til medværtens personlige sorg, da de gik i luften med indsamlingsshowet. 

Showet var trods det triste dødsfald en stor succes, hvor der blev indsamlet intet mindre end 31 millioner kroner.