Katja K afslører: Derfor gjorde jeg det

Mathias Nielsen

140 uger siden

|

19/04/2022
TV
Foto: Andreasen Lars E/Her Og Nu/Ritzau Scanpix
Foto: Andreasen Lars E/Her Og Nu/Ritzau Scanpix
Nu afslører hun, hvorfor hun tog netop den karrierevej.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sussi La Cour er nok bedre kendt som Katja Kean. Det var under dette navn, at den nu 54-årige for 25 år siden valgte at arbejde i pornoindustrien.

En industri, som blandt andet sendte Sussi en tur til USA. Her var pengene store. Men det var følelsen af at være "rastløs og rodløs", der som 29-årig fik hende til at flytte til Los Angeles for at blive pornostjerne.

“Jeg vidste godt, jeg ville være på dybt vand, men det var netop det, jeg gerne ville, siger hun Sussi La Cour til Alt for damerne og tilføjer:

“Al den tryghed, vi har i samfundet, føles omvendt på mig. Jeg føler mig låst i tryhed, så jeg måtte vælge noget, som lå uden for normerne og grænserne for at føle mig fri.”

54-årige Sussi La Cour fortæller desuden, at hun allerede havde eksperimenteret en del på lagnerne, inden hun kastede sig ud i en pornokarriere, og at hun netop derfor følte sig godt rustet til det nye projekt.

Da hun indtog branchen, fortalte hun ikke noget om det til hendes familie, som dog opdagede det.

“Selvfølgelig fandt de ud af det, men det kom vist ikke som et chok. De kender mig jo. Vi har aldrig sat os ned og debatteret mit valg, men måske handler det også om en berøringsangst fra deres side.”

Selvom Sussi havde stor succes i branchen, så varede karrieren som pornoskuespiller ‘kun’ tre år. Pludselig fik hun et opkald fra Danmark.

I den anden ende af røret var komikeren Casper Christensen, som gerne ville have Sussi med i en ny dansk sitcom kaldet ‘Langt fra Las Vegas’.

Det takkede hun ja til, og derfor stoppede karrieren i Los Angeles. På de tre år nåede Sussi La Cour at medvirke i cirka 30 film.