Krigen i Ukraine har medført mange spørgsmål omkring europæisk sikkerhed. Især i Sverige og Finland har situationen affødt en del debat om NATO.
Begge lande er nemlig ikke med i den transatlantiske forsvarsalliance. Da både Sverige og Finland har geografiske områder nær Rusland, så overvejer begge nationer nu at melde sig ind i NATO.
Særligt Finland har sat fart på ønsket, og skal inden længe tage stilling til medlemsskab af NATO.
Hvornår det bliver, er ikke 100 % offentliggjort endnu.
Men flere steder frygter man, at Rusland vil forsøge at blande sig i debatten og om muligt forsinke beslutningen.
“Jeg tror, parlamentsmedlemmer, som er i tæt kontakt med eksempelvis Rusland og under deres påvirkning, vil forsøge at forhale eller komplicere processen,” siger Jukka Savolainen, der er en af lederne i Hybrid CoE ifølge TV 2.
Hybrid CoE er et uafhængigt ekspertnetværk med fokus på hybride trusler, som har base i hovedstaden Helsinki.
Skulle det ske, så er den finske regering da heller ikke uforberedte, når NATO-debatten i den kommende tid forventes at tage fart. Det oplyser statsministerkontorets vicesikkerhedsdirektør, Juha Pallaspuro.
“Vi kommer med en passende reaktion alt afhængigt af den pågældende situation eller den potentielle trussel, siger han og tilføjer, at der er dedikeret personale til at hjælpe parlamentsmedlemmer, hvis de har brug for det,”
Hvis Finland beslutter at søge om medlemsskab, så vil det være en længere proces før de endegyldigt kan se sig som optaget i NATO.
Der er ikke nogen bestemt længde på forløbet, men et aspirationsland skal blandt andet igennem et ‘Action Plan’ program før optagelsen. Derudover er der nogle politiske, økonomiske og militære krav, som skal opfyldes.
