Janni Ree: Nu er det slut

Mathias Madsen

143 uger siden

|

21/03/2022
TV
Janni Ree og Jackie Navarro har afsløret, at det er slut med Forsidefruer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

TV3's Real Housewives inspirerede program, Forsidefruer, har underholdt danskerne og givet et unikt indblik i fruernes glamourøse liv i 11. sæsoner, som har været fyldt med store dramaer, skænderier, tårer og glæde. 

Fans af serien har fulgt forskellige kendte danske kvinders liv i flere år, men nu er det slut.

Det har to af fruerne - Janni Ree og Jackie Navarro - afsløret over for Ekstra Bladet

De har talt med dem på den røde løber til dette års Realityawards, hvor de to fruer kunne afsløre, at der ikke bliver lavet flere sæsoner lige foreløbigt. 

"Vi er blevet ledige. Der er ikke mere 'Forsidefruer' på ubestemt tid [...] vi troede, at vi skulle filme i morgen," udtalte Janni således og blev bakket op af Jackie, som udtalte: "Og det skal vi ikke."

Nyheden om at programmet, som for tiden viser et indblik i de to fruer, Karina von d'Ahé, Gunnvør Dalsgaard, Tina Lund og Amalie Szigethys liv, skal slutte kom altså tilsyneladende som en overraskelse for både Janni og Jackie.

Ekstra Bladet skriver ligeledes, at de to fruer har udtalt, at de ikke ved andet, og at de skal til møde med TV3 omkring beslutningen. 

I et skriftligt svar til mediet har produceren bag programmet, NENT Group, dog forsikret om, at det ikke er et endegyldigt "farvel" til programmet, men blot "en pause."

Første sæson af Forsidefruer blev sendt i 2017, hvor man kunne følge realitystjernen Amalie Szigethy, modellen Sarah Louise Christiansen, springrytteren Tina Lund, modellen Gunnvør Dalsgaard og realitystjernen Janni Rees liv.

Siden har Sarah Louise Christiansen forladt programmet efter sæson fire, og siden sæson to har modellen Jackie Navarro været en fast del af holdet, ligesom at modellen Karina von d'Ahé overtog Sarah Louises plads efter sæson fire. 

Tidligere i år udtalte von d'Ahé, at hun ikke længere vil være med, men nu er det altså blevet bekræftet, at programmet slet ikke fortsætter i den nærmeste fremtid.