I aften vender populært DR-program tilbage

Julie Møller

197 uger siden

|

10/03/2021
TV
Den nye sæson har premiere i aften.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I tre sæsoner har træner og vært Jacob Søndergaard hjulpet mænd med at komme i form i DR-programmet Rigtige mænd.

Nu vender en ny sæson tilbage på skærmen, hvor fire “håndværkerbasser” skal i gang med en sundere livsstil.

Tilbage i februar afslørede Jacob Søndergaard på sin Instagram-profil, at fans af programmet godt kunne begynde at glæde sig.

“I’ll be back. Og denne gang med 4 nye ufatteligt sjove, dejlige mænd. Og denne gang skal de have en makker med. 10. marts... Glæd jer,” skriver han til billedet med de fire nye deltagere.

Foto: Instagram.

'Rigtige mænd & makkere'

Det er strømmet ind med kommentarer til Jacob Søndergaards opslag på Instagram, og der er mange, der glæder sig til at se nye afsnit af den populære serie. 

“Fedt! Det glæder jeg mig til at følge med i sammen med husbonden.”

“Det er dejligt, at der er et program om vægttab og livsstilsændring, der også tager det mentale med.”

“Jeg glæder mig til at se det.”

Sådan lyder nogle af kommentarerne, dog er der også en, der håber på, at ‘makkerne’ ikke er deltagernes kærester og ægtefæller, som det er tilfældet i forrige sæson. 

“Bare deres koner ikke skal fylde som i sidste sæson,” lyder det fra en følger, men det kan Jacob Søndergaard berolige med, at det ikke er. Til kommentaren har han skrevet:

“Denne gang er deres makkere på banen.”

Du kan se et klip fra programmet herunder, hvor mændene skal have taget ‘dunkmål’.

Rigtige mænd & makkere bliver sendt på DR 1 i aften klokken 20.30. Det kan allerede ses på DR.TV nu.