Glæde hos TV 2: “Det er svært at få armene ned”

Julie Møller

197 uger siden

|

12/03/2021
TV
TV 2 DANMARK © (copyright TV 2)
TV 2 DANMARK © (copyright TV 2)
“Det er svært at få armene ned,” lyder det fra Kristian Hyldgaard, der er kanalchef hos TV 2.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Siden 2017 har TV 2 haft rettighederne til kvindernes WTA-turneringer i tennis, og nu har TV 2 forlænget rettighederne, så de gælder til og med 2026.

Det oplyser kanalen i en pressemeddelelse. 

“Vi har været privilegerede med at følge Wozniackis sidste sæsoner i karrieren, og nu er vi lige så begejstrede for at kunne følge Clara Tauson i starten på det, der tegner til en flot og stor karriere. Vi kunne ikke ønske os en bedre start på forlængelsen end Tausons flotte sejr i Lyon for nylig, der også trak mange seere til TV 2 SPORT og TV 2 PLAY. Så det er svært at få armene ned, siger Kristian Hyldgaard, kanalchef for TV 2 SPORT.

Clara Tauson vandt i søndags Open de Lyon, og det sendte den unge dansker ind i top-100 på verdensranglisten.

“Med både WTA og ATP på TV 2s sportskanaler og TV 2 PLAY glæder vi os til at kunne følge de to store talenter Clara Tauson og Holger Rune de næste mange år. Det er helt i tråd med vores strategi om at fokusere på de store danske atleter på TV 2 SPORT, og med TV 2 PLAY har vi mulighed for at vise flere turneringer og flere kampe på samme tid,” lyder det fra kanalchefen. 

De største stjerner

Ud over WTA har TV 2 rettighederne til at vise ATP-tennis til og med 2023 samt den prestigefyldte Grand Slam-turnering i Wimbledon til og med 2022.

Det betyder at TV 2s sportskanaler og TV 2 PLAY giver mulighed for at opleve nogle af de største stjerner inden for tennissporten – blandt kvinderne er det Ashleigh Barty, Naomi Osaka og Simona Halep, og på herresiden er det Novak Djokovic, Rafael Nadal og Roger Federer.