Julemandens humør blev reddet, men prisen var høj.
Selvom 'Nissebanden' fra 1984 lykkedes med at redde julen og skabe juleglæde hos seerne, afslører nye oplysninger, at optagelserne efterlod mere end bare gode minder.
Bag kameraerne har produktionen ikke kun kostet DR tusindvis af arbejdstimer – den har også efterladt permanente kemikaliespor i miljøet.
Det kan Avisen Danmark afsløre ud fra en analyse, som miljørådgivningsinstituttet COWI har foretaget for Region Syddanmark.
De har således undersøgt over 500 grunde for det sundhedsskadelige evighedskemikalium PFAS, og de har fundet spor af forureningen blandt andet ved Kaleko Mølle ved Faaborg, hvor julekalenderens optagelser fandt sted.
Og hvis man kender til det, der skete bag scenerne, så har man måske nemmere ved at forstå hvorfor.
Under optagelserne til 'Nissebanden' var der nemlig ikke udsigt til en hvid jul, hvorfor man ikke fik den sne, man havde håbet på.
Derfor hyrede man en brandbil til at komme og sprøjte skum, så der kunne være et kunstigt snelandskab ude foran Kaleko Mølle, hvor Lunte, Skipper og de andre nisser holder til i julekalenderen.
Men mens Lunte gav risengrøden en smørklat smør inde i den fynske vandmølle, så trængte den falske sne udenfor altså igennem til grundvandet, viser analysen nu.
For selvom brandskummet, der indeholdt PFAS, ikke fik forurenet jorden ved den fynske mølle, så endte evighedskemikalierne altså i den nærliggende sø, hvor COWI nu har fundet indhold af de giftige stoffer.
Herigennem er der tilsvarende fundet spor efter PFAS i grundvandet, men heldigvis kun i små mængder, så man ikke vurderer, at det udgør en risiko for områdets ressource, lyder det i rapporten.
