DR-journalist udvist af Rusland: "Jeg blev ked af det"

Mathias Nielsen

124 uger siden

|

04/08/2022
TV
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Efter at være kommet gennem paskontrollen blev Matilde Kimer pludselig bedt om at vende tilbage. Nu kan hun ikke rejse ind i Rusland det næste lange stykke tid.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I Rusland slår man hårdt ned på uafhængige medier og journalister, som dækker krigen i Ukraine. En krig, som i russisk opfattelse ikke er en krig, men en ‘specialoperation’.

Mandag morgen skulle DR’s Rusland-korrespondent gennem 13 år, Matilde Kimer, rejse ind i Rusland.

Alt var da også fint til at starte med, men kort efter hun var kommet gennem paskontrollen og havde taget sin bagage, kom en ansat i lufthavnen løbende og bad hende om at følge med.

På et kontor fik hun et dokument stukket i hånden, hvor der stod, at hun er nægtet indrejse i den russiske føderation "af sikkerheds- og forsvarsmæssige hensyn", og derfor skulle deporteres ud igen med det samme.

Men det er ikke blot i et par måneder. Det er de næste 10 år, så Matilde Kimer må ikke rejse ind i Rusland før i 2032. Det var en chokerende besked, som da også satte gang i følelserne hos den erfarne korrespondent. 

- Min første reaktion var at jeg blev pissevred. Og da jeg så var kølet lidt ned, blev jeg også ked af det, fordi jeg tænkte på alle de gode oplevelser, jeg har haft i Rusland, forklarer DR's Matilde Kimer og tilføjer:

- Jeg spurgte dem, hvad årsagen var, men det kunne de ikke sige, da det ikke var dem, der havde truffet beslutningen. Hvem er det så? Det er den russiske sikkerhedstjeneste, FSB, siger Matilde Kimer, der med det samme fik inddraget sit pas.

Deporteringen af Matilde Kimer betyder nu, at DR ikke længere kan lave journalistisk arbejde i Rusland overhovedet, forklarer chef for DR Nyheders udlandsredaktion Niels Kvale.

- Matilde Kimer er DR's ruslandskorrespondent, og når man vælger at deportere hende, så er det også DR, der bliver deporteret. Vi lader ikke andre lave personalepolitik på DR, så vi formoder, at det er DR, der er blevet udelukket som medie, og det er enormt trist, siger Niels Kvale.