DR afslører: Kæmpe succes vender tilbage i ny udgave

Julie Møller

173 uger siden

|

19/08/2021
TV
Foto: Shutterstock.com.
Foto: Shutterstock.com.
Den 4. september klokken 20.00 er Frederiksberg Have centrum for programmet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Under corona samlede værterne Johannes Langkilde og Katrine Muff en stor del af danskerne til ’Fællessang - hver for sig’ på DR1.

Men nu er det igen blevet muligt at opleve kultur-begivenheder i selskab med andre, og det markerer DR med en kæmpe hyldest til fællesskabet og den danske sang. 

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra DR.

Den 4. september klokken 20 er Frederiksberg Have centrum for begivenheden ’Fællessang – endelig sammen’, hvor publikum kan opleve et hav af kunstnere - både fysisk fra plænen i Frederiksberg Have og på DR1.

Johannes Langkilde og Katrine Muff er værter ved arrangementet ’Fællessang – endelig sammen’, der afholdes i Frederiksberg Have og sendes live på DR1 den 4. september klokken 20. Foto: DR.

Arrangementet er et samarbejde mellem DR, ALSANG og Frederiksberg Kommune, hvor Frederiksberg Haves smukke og historiske omgivelser danner ramme om aftenen.

Sammen med musikere fra Danmarks Underholdningsorkester vil en række af landets artister og kor i fællesskab med danskerne synge kendte sange. Programmet for aftenen byder blandt andre på følgende artister og sange:

  • Chief 1 og DR Juniorkoret – ’Alt er godt’
  • Halberg & Friends – ’Magi i luften’

  • Jacob Dinesen – ’With a little help from my friends’

  • Patrick Dorgan – ’Jeg ved det godt’

  • DR Koncertkoret – ’Septembers himmel er så blå’

  • Rasmus Walter + Astrid Refbjerg Schick – ’Efterår’

  • DR Juniorkoret – ’Hvad nu hvis’

'Fællessang – endelig sammen' sendes direkte på DR1 4. september klokken 20.00, mens der også vil være mulighed for fysisk fremmøde i Frederiksberg Have efter gældende retningslinjer. Arrangementet er gratis, men hvis man vil være sikker på at få en god plads foran scenen, kan billetter bestilles her.