'Date mig nøgen'-deltager chokerer: Siger som en chimpanse og har samleje i skoven

Mathias Madsen

138 uger siden

|

18/03/2022
TV
Foto: Channel 4
Foto: Channel 4
En deltager i den britiske udgave af 'Date mig nøgen' kom i løbet af programmet med et par indrømmelser, som har chokeret flere seere.

Dagens topnyheder

Oliver var for nyligt deltager i den britiske udgave af 'Date mig nøgen,' og her kom han med et par chokerende indrømmelser. 

Hvis man ikke kender showet, så kan man næste forestille sig, hvad det handler om ud fra titlen. Det er et datingprogram, hvor én deltager skal vælge mellem seks andre deltagere.

Twist'et er at alle de seks deltagere er nøgne, og 'hovedpersonen', som selv skal være nøgen til sidst, skal vælge deltagerne fra én efter én i takt med, at mere og mere af deres krop afsløres, hvorefter vedkommende til sidst skal på (tildækket)date med den sidste deltager.

I England går programmet under navnet 'Naked Attraction' (red. Nøgen tiltrækning), og det var i dette program, at britiske Oliver blandt andet fortalte til programmets vært, Anna Richardson, at han har lidt af Tourette's syndrom, som han har overvundet ved hjælp af meditation. 

Det var dog ikke hans udfordringer med den til tider 'underholdende' lidelse, der efterlod seere af programmet forbløffede, men derimod blandt andet hans svar til Richardsons spørgsmål om, hvorvidt han var "lidt af et dyr?"

Hertil svarede Oliver: "Jeg er et kæmpe dyr, yeah. Hvis jeg er ude i skoven med for eksempel ræve og ugler, så kan jeg godt finde på at lade som om, at jeg er en ugle [...]," hvorefter han demonstrerede en meget overbevisende uglelyd. 

Han demonstrerede desuden sin evne til at imitere dyrelyde ved at lyde som en chimpanse og en kat. 

Senere i showet beskriver han desuden, hvad han leder efter i en partner, og det er især denne udtalelse, som har chokeret mange seere af programmet. 

Her forklarede han: "Nogen som jeg bare kan være mig selv omkring, nogen som gerne vil spise hvad som helst, gøre hvad som helst, kneppe i skoven, kneppe på toget, hvad som helst. Lad os bare leve livet i tilfælde af, at vi dør i morgen."

Flere har efter udsendelsen kommenteret på Olivers lidt bizarre, men livsglade udtalelse, og én har for eksempel skrevet: "Kneppe i skoven, kneppe i toget... Ro på!" mens en anden ifølge Ladbible har skrevet: "Oh selvfølgelig vil vi alle gerne vandre ind i skoven for at flække en op ad en ulv."

Foto: Channel 4

Oliver endte med at tage på date med deltageren Georgina, som dog valgte at stoppe det efter deres date.

"Jeg tror, at han er mere til mig, end jeg er til ham. Han er meget ivrig," har hun således forklaret.