Brødrene fra 'Først til verdens ende' afslører: Vi er i familie med kendt tv-familie

Mathias Madsen

78 uger siden

|

14/05/2023
TV
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tue og Asger fra 'Først til verdens ende' er ikke de eneste i familien, der har været på tv-skærmen.

Dagens topnyheder

Tue og Asger Ammundsen var indtil for nyligt fuldstændig ukendte navne og ansigter for langt de fleste danskere. 

Det unge søskendepar er dog blevet kendt over hele landet, efter de medvirkede i TV-programmet 'Først til verdens ende', som sendes på TV2 og TV2 Play lige for tiden.

Og selvom det må være noget af en omvæltning for de to pludselig at være kendte ansigter, så er det ikke uvant for familien. De to brødre er nemlig i familie med nogle særdeles tv-erfarne mennesker. 

Det har de forklaret til BILLED-BLADET

Hertil har de forklaret, at Mikkel Beha Erichsen er deres mors fætter, og at de altså på den måde er i familie med ham og hans eventyrlystne sønner; Emil, Theis og Alfred, som alle er kendt fra TV2-programmer som 'Kurs mod fjerne kyster' og 'Den sidste breddegrad'. 

"De [red. Mikkel Beha og brødrenes mor] er vokset op sammen og boede i samme hus gennem hele deres opvækst. De var bedste venner," har Asger forklaret. 

Deltog i jordomsejlingen

Mikkel Beha Erichsen er måske bedst kendt som tidligere vært på 'Go' aften Danmark', men siden 2014 har han også været kendt fra 'Kurs mod fjerne kyster', hvor han sammen med sin familie dokumenterede sønnerne Theis og Emils jordomsejling. 

Her fulgte store dele af Danmark med, da de to ældste sønner sejlede Jorden rundt, og Tue og Asger fulgte faktisk med på forreste række på noget af turen. 

Godt nok var de ikke med på selve sejlturen, men til BILLED-BLADET har Tue forklaret, at han og Asger var på Gran Canaria for at mødes med Theis og Emil på deres jordomsejling. 

Sejling gør de sig dog ikke meget i, da deres mor nemt bliver søsyg og derfor har valgt den familietradition fra.