Anders W. Berthelsen afslører: Hun startede min karriere

Mathias Nielsen

94 uger siden

|

31/01/2023
TV
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Alting starter et sted, og skuespiller Anders W. Berthelsen peger især på én person, som satte gang i hans skuespillerkarriere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Anders W. Berthelsen har stor succes som skuespiller. Det gælder både i serier og ikke mindst film, hvor en lang række film kan kobles til Anders' cv.

Senest har han spillet hovedrollen i ‘Bamse’, men film som ‘Klassefesten’ og ‘Superclasico’ kan også nævnes.

I øjeblikket er han aktuel i sæson 2 af TV 2’s krimiserie ‘DNA’, hvor han spiller hovedrollen som efterforsker Rolf Larsen.

For Anders er jobbet som skuespiller mere end bare end indtægt. Det er også hans store interesse og hobby.

Sådan har det altid været – lige siden skoletiden med amatørteater og små skuespilstykker i folkeskolen med kammeraterne.

Og det var faktisk allerede i folkeskolen, at Anders blev sendt i retning af en karriere som skuespiller.

Folkeskolelæreren Mie Christoffersen kunne se hans evner, og i 8. klasse på Bramdrup Skole i Kolding opfordrede hun Anders til at vælge drama som valgfag.

– Mie hjalp mig den vej og var god til at se, at jeg havde det lidt svært med skolen, for jeg sad altid og dagdrømte. Men det fik mig virkelig i gang med at læse, fordi det var spændende med manuskripterne og noget, man kunne omforme til noget andet. Min lærer gik virkelig op i det og tog os også til København til teaterfestivaler, fortæller Anders W. Berthelsen til BILLED-BLADET

Anders ved godt, at han var heldig at have sådan en lærer. Derfor er han den dag i dag fortsat meget taknemmelig.

– Så ja, jeg var én af de heldige, som havde en lærer, der så én, og det er jeg meget taknemmelig for. Jeg har sagt det til Mie, for jeg ser hende stadig og skriver med hende, siger skuespilleren.