Sidste chance: MobilePay lukker populær app i morgen

Henrik Rothenbücher

94 uger siden

|

31/01/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I morgen lukker den meget populære app, som virksomheden bag MobilePay står bag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De fleste danskere er højst sandsynligt bekendte med, at MobilePay har taget en stor beslutning om at lukke den populære app, WeShare.

Meldingen kom i november og dengang lød det, at appen ville lukke pr. 1. februar. Sådan er det stadigvæk, og den 1. februar rammer vi i morgen, og dermed er det ved at være sidste chance, hvis du skal benytte den meget populære app.

MobilePay sendte tidligere på måneden en mail ud til brugerne af WeShare, hvor de fortæller om lukningen.

"Som vi skrev i november 2022 lukker WeShare per 1. februar 2023. Årsagen er, at WeShare er bygget på en anden platform end MobilePay, og det er for dyrt for os at holde WeShare ved lige på den nuværende platform. Samtidig vil det også være en for stor investering for os at flytte WeShare over på samme platform som MobilePay." skriver de og fortsætter:

"Hvis du har et uafsluttet regnskab, kan du stadig nå at afslutte det i WeShare frem til den 1. februar." lyder det slutteligt fra MobilePay

Hvis du benytter dig af WeShare, og du har uafsluttede regnskaber med dine venner, familie eller andre, så har du altså godt og vel 24 timer til at få det afsluttet.

Det lader ikke til, at der på nuværende tidspunkt er et alternativ til WeShare, hvor du har mulighed for at afregne med dine venner, familie eller lignende direkte i appen.