Lene og Poul-Erik Josefsen sad ved siden af hinanden i stuen. De talte hver især til kameraet foran dem og undgik så vidt muligt hinandens blikke.
For sådan var situationen for 'Årgang 0'-Emmas forældre for omtrent 10 år siden, hvor krisen var nær efter 12,5 års ægteskab.
Ægteskabet blev dog reddet, og de formåede at finde kærligheden til hinanden igen.
Problemerne var endnu ikke forbi for 'Årgang 0'-familien, som havde et brændende ønske om at smide de ekstra kilo.
Og ønsket må så sandeligt siges at være blevet indfriet.
Det får man nemlig bekræftet efter Lene besluttede at hjælpe "Årgang 0"-moren Tina Dahl Elhauge med at vise noget tøj frem fra hendes butik Like London på Instagram.
Lene fra "Årgang 0" er næsten ikke til at kende i opslaget, da den tidligere tv-stjerne har smidt hele 37 kilo.
"Lene har været igennem et imponerede vægttab på 37 kg – og hun ser bare brandgodt ud! Lene har det helt fantastisk og børnene er allesammen så småt ved at flyve fra reden 🥰, skriver Like London til billedet af "Årgang 0"-mødrene Tina Dahl Elhauge og Lene Josefsen, der poserer foran kameraet.
Lene og Poul-Erik Josefsen medvirkede som bekendt i 'Årgang 0' sammen med resten af familien fra Tarm.
De er forældre til Emma, der var omdrejningspunktet for formatet.
Familien valgte at trække sig fra "Årgang 0", da Emma blev ramt af stress i 7. klasse.