Vigtig besked til E45-trafikanter: Frakørsel lukkes i to uger

Nicolai H

12 uger siden

|

28/08/2024
Trafikken
Foto: Shutterstock
Skal du ud og køre på motorvejen, bør du læse dette.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Langs Nordjyske Motorvej E45 i Aalborg er Vejdirektoratet ved at sætte støjskærme op, som skal dæmpe støjgenerne for naboerne til motorvejen.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Som en del af arbejdet skal der sættes en støjskærm op på motorvejsbroen, der krydser over afkørsel 27 Aalborg C, som leder trafikanterne videre til Ådalsmotorvejen.

Det forberedende arbejde til at sætte støjskærmen op på broen går i gang søndag den 1. september, hvilket blandt andet indebærer at fjerne den eksisterende støjskærm og sætte autoværn op på broen.

Af hensyn til trafiksikkerheden bliver frakørslen under broen spærret, mens vejarbejdet står på.

Trafikanter kan med fordel benytte frakørsel 28 Aalborg S i nordgående retning, som leder op til Egnsplanvej.

Spærringen står på i følgende tidsrum:

  • Søndag den 1. september fra kl. 19:00 til fredag den 13. september kl. 23:30

Vejdirektoratet vil spærre frakørsel 27 igen på et senere tidspunkt, når selve støjskærmen skal sættes op på broen.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanter og naboer.

Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.