Midt i stor rejsedag: Uheld påvirker trafikken i hel landsdel

Mathias Madsen

20 uger siden

|

03/08/2024
Trafikken
Foto: Shutterstock
Én af årets største rejsedage bliver påvirket af et trafikuheld.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi er nu gået ind i den sidste sommermåned, og efteråret nærmer sig altså med hastige skridt. Det betyder også for rigtig mange, at sommerferien er ved at være slut.

De fleste folkeskoleelever starter nemlig i skole igen på mandag, og det betyder, at mange i denne weekend er på vej hjem fra ferie.

Uanset om det er med flyet fra Bali eller med bilen fra Italien, så skal de fleste med bil et stykke af vejen, og det kan lørdag mærkes på trafikken - særligt på Fyn hvor mange skal fra enten øst til vest eller omvendt.

Vejene - særligt motorvejene - er nemlig påvirket af den massive trafik, og det blev ikke bedre, da der i formiddags ifølge TV2 Fyn opstod et uheld på Den Fynske Motorvej.

Derudover var der også tidligere en havareret bil på motorvejen, som blokerede det ene spor.

Det gav på daværende tidspunkt en forlænget rejsetid på op til 30 minutter, og ifølge det fynske medie kan man stadig mærke konsekvenserne her midt på eftermiddagen.

Trafikken er således stadig tung, og hvis man kan undgå at køre gennem Fyn via motorvejen i dag, så bør man gøre det.

Én af årsagerne til, at lige præcis Fyns vejnetværk er hårdt presset, er naturligvis, at mange jyder skal hjem til Jylland fra enten deres ferie på fyn eller Sjælland eller fra Kastrup Lufthavn, hvor de er landet efter en ferie sydpå, og at mange sjællændere omvendt skal hjem fra deres ferie i Jylland, deres kør-selv-ferie til Vesteuropa eller fra Billund Lufthavn.

Den Fynske Motorvej er en ca. 82 km lang motorvej, som går på tværs af Fyn fra Lillebæltsbroen i vest til Storebæltsbroen i øst, og den forbinder Vestdanmark med Østdanmark.

Motorvejen er en del af Europavejnettet E20, og ca. 80.000 biler gør hver dag brug af motorvejen, som dog er endnu mere belastet i denne weekend grundet ferietrafikken.