Forbered dig på regelændringer: 'Ny' kørekortregel vækker opsigt

Emil Martesen

16 uger siden

|

31/08/2024
Trafikken
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Forbered dig på ændringer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Man skal ikke spole tiden ret langt tilbage - nærmere bestemt ved årsskiftet - før et par nye kørekortregler trådte i kraft her i Danmark.

Men det stopper ikke her.

Nu ser det nemlig ud til, at der kan være endnu flere ændringer på vej.

Den regel, som er på vej, har til formål at forbedre trafiksikkerheden på vejene i hele EU, og for en særlig række danskere bliver den umulig ikke at mærke.

Danske læger og pårørende er bekymrede over de nuværende regler på kørekortområdet, hvor ældre bilister selv skal afgøre, hvornår de ikke længere bør køre bil.

Efter en lovændring i 2017, som for nogen nok stadig føles ny, hvor de obligatoriske lægetjek for personer over 75 år blev afskaffet, har der været en markant stigning i henvendelser fra bekymrede familier til Rådet for Sikker Trafik.

Dette har skabt en ny debat om trafiksikkerheden og ældre bilisters evner bag rattet.

Sådan skriver TV 2 Øst via Kristeligt Dagblad.

Gunver Lillevang, der er praktiserende læge og formand for Lægeforeningens attestudvalg, mener, at det er alt for optimistisk at tro, at ældre selv kan vurdere deres køreevner korrekt.

Mogens Kjærgaard Møller, som er direktør for Rådet for Sikker Trafik, understreger ligeledes problemets alvor og påpeger, at flere ældre siden regelændringen har fortsat med at køre bil, selvom de måske ikke længere er i stand til det.

Debatten rejser vigtige spørgsmål om, hvordan samfundet bedst støtter ældre bilister og samtidig sikrer, at de ikke udgør en fare i trafikken.

Men faktisk kan det være, at 'problemet' inden længe bliver løst.

Løsning er på vej

I et skridt, der skal forbedre trafiksikkerheden og adressere problemet med alvorlige trafikulykker forårsaget af ældre bilister, forbereder EU nye regler og strammere procedurer for fornyelse af kørekort for personer over 70 år.

Dette initiativ har til formål at sikre, at ældre bilister fortsat har de nødvendige færdigheder til sikkert at betjene et køretøj, skriver mediet Car and Motor.

EU har dog ikke løftet sløret for, præcis hvordan det kommer til at fungere, men det er helt tydeligt, at der er noget under opsejling.