Der tegner sig et klart billede: Her holder danskerne deres biler kørende i længst tid

Emil Martesen

13 uger siden

|

20/08/2024
Trafikken
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der tegner sig et klart billede.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er store regionale forskelle på, hvor gamle de biler er, man møder på vejene. 

Helt i top finder vi Ærø, hvor de lokale bilister nærmest har gjort det til en sport at holde deres biler kørende i længst tid. 

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse, som Dagens.dk har fået tilsendt.

Med 14.624 år tager ærøboerne en klar førsteplads over kommuner i landet, hvor gennemsnitsalderen på bilerne er højest. 

En plads de også havde året forinden, men her havde de 'kun' en gennemsnitsalder på 14.15 år. 

Generelt set er det ø-kommunerne, der har den ældste bilpark herhjemme, og Ærø er  skarpt forfulgt af Samsø, hvor den gennemsnitlige alder er på 14.035 år. 

Også her er der sket en stigning, da alderen året forinden lå på 13.749 år. 

På de efterfølgende pladser finder vi Bornholm og Langeland, og ud af de 13 kommuner med den ældste bilpark så er 12 af dem ø-kommuner. 

Og her skal årsagen nok findes i flere ting, lyder det fra Troels Meier, der er direktør i Autoparts24:

"For det første skal bilen på flere af øerne kun bruges til kortere afstande, og samtidig spiller økonomien formentlig ind hos bilisterne i de enkelte kommuner, og så har jeg en fornemmelse af, at bilen måske ikke i samme omfang er et statussymbol, som den er andre steder i landet", siger han. 

En anden tendens ved den gennemsnitlige alder på bilparken herhjemme, er, at den er steget de seneste år, efter at have oplevet et nærmest årligt fald i knap 20 år.  

Hvor den i 2022 lå på 9.0 år, steg den i 2023 til 9.4, og i 2024 er den gennemsnitlige alder på privatbiler steget til 10.1 i år. 

Og selvom der ikke kan udpeges en éntydig årsag til den udvikling, så kan der være nogle positive sider ved den:

"Generelt er antallet af skrottede biler faldet markant de seneste år, og samtidig har de høje priser på brugte biler gjort det mere attraktivt at holde en bil kørende. Og det er positivt i den forstand, at bilens samlede miljøpåvirkning falder, jo længere den er kørende", siger han.  

Kommuner med den højeste gennemsnitsalder på bilparken i 2024. Tal i parentes er alderen i 2023. 

  1. Ærø 14.6 år (14.1)

  2. Samsø 14.0 år (13.7)

  3. Bornholm 12.1 år (11.7)

  4. Langeland 12.0 år (11.5)

  5. Lolland 11.7 år (11.3)

Kommuner med den laveste alder på på bilparken i 2024. Tal i parentes er alderen i 2023. 

  1. Vallensbæk 8.2 år (8.0)

  2. Hørsholm 8.4 år (8.2)

  3. Allerød 8.4 år (8.2)

  4. Solrød 8.4 år (8.3)

  5. Greve 8.6 år (8.3)