Den slags må bare ikke ske: Regnefejl koster kommune EKSTRA millionregning

Nicolai H

20 uger siden

|

05/08/2024
Trafikken
Foto: Shutterstock
En regnefejl har nu trist betydning for hel kommune.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Esbjergs bybusser ruller med fuld fart, men bag kulisserne er der knapt så meget styr på det administrative.

En monumental regnefejl hos Sydtrafik har nemlig gjort Esbjergs nye busnet otte millioner kroner dyrere end planlagt.

Det skriver JydskeVestkysten.

Mens kommunen og Sydtrafik forsøgte at gøre det hele lidt smartere, tog det økonomiske kompas pludselig en uventet drejning.

Planen var skudsikker: Et nyt og forbedret busnet, der skulle give Esbjergs borgere flere afgange og direkte ruter.

Målet var at få kommunens budgetter i balance og gøre det offentlige transporttilbud både mere effektivt og attraktivt.

Derfor så det også så lovende ud, da byens opdaterede busnet gik i luften den 30. juni med blandt andet tre A-buslinjer, der kører hvert kvarter, samt natbusser i weekenderne året rundt.

Men det, der skulle have været en fejlfri introduktion, har fået et skår i glæden.

Sydtrafik opdagede nemlig, at 13.000 køreplantimer ikke var blevet indregnet i det oprindelige budget, hvilket har resulteret i et underskud på otte millioner kroner – svarende til omkring 10 % af det samlede budget på 77,7 millioner kroner årligt.

Det hele kom frem i lyset, da Esbjerg Kommune bemærkede uoverensstemmelser ved et økonomimøde, hvilket førte til en genberegning af tallene i juni 2024.

"Fejlen er uden fortilfælde og skyldes desværre en menneskelig fejl i beregningsprocessen. Vi, og ikke mindst de berørte medarbejdere, er frygteligt ærgerlige og tyngede over, at dette er sket, og vi har iværksat procedurer, der skal sikre, at sådan en fejl ikke kan ske igen," udtaler konstitueret direktør Michael Aagaard i pressemeddelelsen.

Henning Ravn (V), formand for Plan & Byudviklingsudvalget i Esbjerg Kommune, beskriver situationen som uheldig, især efter de anstrengelser, der er blevet gjort for at få den kollektive trafik til at balancere økonomisk.

"En regnefejl af den størrelse og med det fortegn kommer aldrig belejligt og er godt træls. Specielt i en situation, hvor vi lige har arbejdet på at få balance i budgettet på den kollektive trafik. Det stiller os over for nye udfordringer," siger Ravn.