Få timer inden altafgørende opgør: Dansk OL-stjerne trækker sig

Nicolai H

20 uger siden

|

05/08/2024
Sport
Foto: Shutterstock
En skade har gjort en ende for OL i 2024.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Endnu en dansker må takke af for OL i år.

Ida Karstoft må pakke løbeskoene sammen og se sig nødsaget til at sige farvel til OL i Paris, før hendes 200-meter-eventyr for alvor fik fart.

Efter søndagens indledende heat opstod der smerter, der har gjort det umuligt for den danske sprintstjerne at fortsætte i konkurrencen.

Selvom planen var at deltage i mandagens opsamlingsheat klokken 13.06 for en ny chance til at nå semifinalen, måtte Karstoft skuffet meddele, at hun ikke kan stille op.

"Det er med stor ærgrelse, at jeg må sande, at jeg ikke kommer til start mere ved dette OL. Desværre opstod der igen smerter i forbindelse med søndagens indledende heat, og derfor er det urealistisk at løbe i dag," fortæller hun.

For at kvalificere sig direkte til semifinalen skulle Karstoft have placeret sig blandt de tre bedste i sit heat, men akillessenen begyndte at drille undervejs, hvilket gjorde det vanskeligt at præstere.

Hun endte med at humpe rundt på banen efter sit forsøg, hvilket også kastede en skygge over hendes muligheder for at deltage i de kommende runder.

Atletik-elitechef Mikkel Larsen støtter Karstofts beslutning om at trække sig fra konkurrencen.

"Vi står bag Idas beslutning, og vi ved, at hun er utrolig ærgerlig over hele situationen. Det blev tydeligt undervejs i hendes indledende løb, at kroppen ikke ville lege med, og fokus vil nu være på at få Ida 100 procent frisk igen til fremtidige mesterskaber," udtaler Larsen.

OL drømmen må vente for Karstoft, men ambitionen om at komme stærkt tilbage er intakt. Med støtte fra sit team og en klar målsætning om at blive helt frisk, er fokus nu rettet mod fremtidige mesterskaber, og forhåbentlig endnu en OL-deltagelse om fire år i Los Angeles.

God kæmpet, Ida. Og god bedring.