Det har aldrig før været så aktuelt, som det er i øjeblikket.
Militær oprustning og beredskab er nemlig i den blusset op som følge af krigen i Ukraine.
Den har udløst reaktioner i hele Nato, hvor stor våbendonationer til Ukraine, hjemlige opjusteringer af forsvarsbudgetter og investering i ny krigsteknologi alt sammen er kommet på den politiske dagsorden.
For nyligt kom det frem, at Danmarks nyindkøbte kampfly var af modellen F-35, mens man solgte flere af de gamle F-16 fly til udlandet.
Men hvis man skal tro flere eksperter, så er F-35 og de andre kampfly ved at blive overhalet indenom af en anden nymoderne teknologi.
Overhalingen bliver foretaget af droneteknologien, der er i rivende udvikling, og allerede har bevist sig på slagmarkerne i Ukraine og også omkring konflikten ved Israel.
En af hovedaktørerne bag er Tyrkiet, som blev ekskluderet fra det amerikanske F-35 jagerprogram i 2019 efter køb af et russisk missilsystem.
Det skriver Klikk.
Med den veluddannede tyrkiske forretningsmand og pilot Selcuk Bayraktar i spidsen har virksomheden Baykar udviklet de berømte Bayraktar-droner. De har tiltrukket sig opmærksomhed, særligt gennem den nyeste model, Kizilelma.
Kizilelma kan nå hastigheder på op til 1100 km/t og er udstyret med avancerede våbensystemer.
Selvom Kizilelma ikke kan konkurrere med F-35’s tophastighed på 1931 km/t, planlægger Bayraktar en supersonisk version, der potentielt kan udfordre bemandede kampfly om tronen af krigen i luften.
Stor 'stjerne' i Ukraine
En sang, der hylder Bayraktar TB2-dronen, er blevet en af Ukraines mest populære kampsange, og den kommende fabrik i Kiev-området forventes at producere 120 droner årligt:
"TB2 er luftkrigens egentlige stjerne", skriver den anderkendte journalist og tidligere pilot David Cenciotti på The Aviationist-bloggen, hvor han understreger dronens effekt på de russiske styrker.
Så mens F-35-programmet fortsat er en vigtig del af luftstyrkernes kapacitet, er der ingen tvivl om, at ubemandede droner som Kizilelma vil forme fremtidens slagmarker.
Også teknologi-pioneren Elon Musk er imponeret over dronerne:
"Jagerflyets æra er forbi. Dronekrigsførelse vil være fremtiden", sagde han på et luftkraftseminar i Florida i 2020 ifølge CNBC, og fortsatte:
"F-35'eren ville ikke have haft en chance imod dem".