Syv måneder gammel baby døde i sin seng - nu vil moderen advare andre

webmaster

389 uger siden

|

08/07/2017
Sundhed
Foto: Jordan DeRosier / Privat
Foto: Jordan DeRosier / Privat
Da rygter om fejlslagne vacciner begyndte at florere som årsag til sønnens død, følte den sønderknuste mor, at hun måtte fortælle sandheden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den tredje juli blev enhver mors største mareridt virkelighed for Jordan DeRosier. Hun mistede sin søn, den kun syv måneder gamle Sloan. 

Det skriver Goodhousekeeping.com

Den sønderknuste mor havde først besluttet ikke at dele med offentligheden, hvorfor Sloan var gået bort. I sit Facebook-opslag skriver hun:

– Jeg havde ikke lyst til at dele detaljerne omkring hans død på grund af min skyldfølelse og af frygt for at blive dømt at andre. Men nu vil jeg ikke tillade nogen at placere skylden et sted, hvor den ikke hører hjemme, lyder det fra Jordan DeRosier, der bor i Washington.

Da historierne begyndte at gå på, at Sloans død skyldtes vacciner, følte Jordan DeRosier, at hun måtte fortælle sandeden. Også for at advare andre forældre. 

Facebook-opslaget er blevet delt mere end 11 tusind gange.

Som en normal aften

Ligesom alle andre aftener var Sloan blevet puttet i sin seng med et tæppe, som hans oldemor havde lavet, samt et tæppe mere, som han havde haft, siden han blev født.

Sloan var blevet viklet ind i tæpperne.

Jordens DeRosier håber, at hendes budskab kan nå ud til andre forældre:

– Lad være med at putte jeres babyer med tæpper. Han var syv måneder gammel. Fordi han kunne kravle, klatre og stå oprejst selv, troede jeg, at han ville have det fint med et tæppe, skriver hun i sit Facebook-opslag. 

– Det her er et ansigt, der viser umådelig, uudgrundelig sorg, et ansigt af savn, hjertesorg og SKYLDFØLELSE. Jeg vil ALDRIG stoppe med at føle mig ansvarlig, skriver Jordan DeRosier.

Ryd din babys senge

Rachel Rothman, som er chefteknolog på Good Housekeeping Institute, forklarer, at der ikke bør være noget i din babys seng udover babyen, en madras samt lagen, som passer til sengens størrelse. 

– Bløde genstande, løst sengetøj eller andre ting, som kan være skyld i, at babyen bliver fastklemt, kvalt eller stranguleret, skal ikke være i babyens soveområde. Det gælder også puder, tæpper og legetøj.

Både Rothman og DeRosiers advarsler afspejler AAP's anbefalinger. De foreslår at gøre følgende for at skabe et sikkert søvnmiljø for babyer:

1. Placér din baby på ryggen på en fast madras, f.eks. en krybbe eller en vugge.

2. Undgå brug af bløde puder, tæpper og bløde legetøj.

3. Del soveværelse med forældrene, men ikke det samme liggeunderlag, helst indtil barnet fylder et år. 

4. Sov i samme rum. Det reducerer risikoen for vuggedød med så meget som 50%.

5. Undgå at eksponere babyen for rygning, alkohol og andre ulovlige stoffer.