PensionDanmark med alvorsfuld besked: Over 120.000 af deres medlemmer bliver påvirket

Nicolai H

28 uger siden

|

13/06/2024
Sundhed
Foto: Andrii Zastrozhnov/Shutterstock
Foto: Andrii Zastrozhnov/Shutterstock
Er du medlem af PensionDanmark, bør du læse dette.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De mandlige medlemmer i PensionDanmark går mindre til lægen, mindre til psykolog, fysioterapi og kiropraktik.

De er i højere risiko for at få en kritisk sygdom, og de benytter sig generelt mindre af PensionDanmarks sundhedsordning end kvinderne.

Og det kan få alvorlige konsekvenser.

Derfor skyder PensionDanmark nu en ny kampagne i gang i anledning af Mænds Sundhedsuge.

Her rækker PensionDanmark i en pressemeddelelse ud til godt 120.000 mandlige medlemmer over 50 år, som er i øget risiko for kritisk sygdom, og som benytter sundhedsordningen meget lidt.  

”I PensionDanmark har vi en bred sundhedsordning, der bidrager til forebyggelse og behandling for alle PensionDanmarks medlemmer. Derfor vil vi med denne kampagne gerne nå nogle af de mænd, der ikke altid har deres fysiske og mentale helbred som førsteprioritet. På den måde kan vi bidrage til deres sundhed og trivsel gennem hele livet,” siger Flemming Tovdal Schmidt, direktør for Kunder, kundeservice og IT i PensionDanmark.

Nye metoder til at nå mændene

Syv ud af ti medlemmer hos PensionDanmark er mænd, og for at imødegå uligheden blandt mænd og kvinder har PensionDanmark iværksat en række tiltag, der skal få flere mænd til at benytte sig af sundhedsordningen. Og det har givet pote:

”Som en del af vores sundhedsordning tilbyder vi Online Læge, -Psykolog og senest også Online Fysioterapi. Her ser vi blandt andet, at forskellen i mænd og kvinders brug af f.eks. psykologhjælp er betydelig mindre blandt PensionDanmarks medlemmer end i det offentlige system. Kigger vi på den målgruppe, der matcher de typiske medlemmer i PensionDanmark, benytter kvinder sig af psykolog mere end tre gange så meget som mænd i det offentlige, mens det i PensionDanmarks tilfælde kun er to gange så meget. Det skyldes en lang række af nye digitale tilbud, som gør det nemmere for mænd at tilgå de forskellige tilbud," fortæller Flemming Tovdal Schmidt og fortsætter:

”Samtidigt forsøger vi som noget nyt at bruge Mænds Sundhedsuge til at rette direkte henvendelse til mandlige medlemmer +50 år, som vi kan se anvender deres sundhedsordning relativt mindst sammenlignet med vores kvindelige medlemmer.”

Og der skal netop nye metoder i brug, hvis vi skal skabe større lighed i sundhedssystemet, fortæller Svend Aage Madsen, forskningsleder på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed:

”Vi har over en lang årrække ikke knækket koden til større lighed i sundhed, og mænd går fortsat mindre til lægen, er generelt mere udsatte i sundhedssystemet og har en markant større dødelighed af stort set alle sygdomme end kvinder. Det gælder især for mænd med ingen eller kort uddannelse, og derfor er det vigtigt at afprøve nye metoder og tilgange til denne målgruppe.”

Mænds Sundhedsuge er et initiativ af Forum For Mænds Sundhed, der i uge 24 hvert år sætter fokus på ulighed i sundhed. I uge 24 kan man over hele landet deltage i arrangementer om mænds sundhed. Se arrangementerne her.

PensionDanmarks Sundhedsordning

Som medlem i PensionDanmark får man adgang til en række tilbud i PensionDanmarks sundhedsordning:

  • Behandlinger hos en fysioterapeut eller kiropraktor

  • Hurtig Diagnose – hvis man er blevet henvist til en speciallæge fra egen læge

  • Online Læge og Online Psykolog

  • Online Fysioterapeut

  • Genoptræning efter en operation, eller hvis en scanning viser, at der er behov for genoptræning

  • Online sundhedstest med eventuelt tilbud om efterfølgende sundhedsrådgivning

  • Guide til sundhedsvæsenet, vejledning i rettigheder og regler