Mor ødelagde tre løbebånd, da hun trænede hårdt for at tabe sig 60 kilo

Henrik Rothenbücher

74 uger siden

|

24/07/2023
35-årige Tara Kavanagh fik en brat opvågning, da hun besluttede at tabe sig. Hun sled så hårdt i træningen, at hun smadrede tre løbebånd undervejs.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fra tid til anden så skal der en spand koldt vand i hovedet eller på anden vis en brat opvågning til, før at man kan lave de forandringer, som man har drømt om. 

For 35-årig Tara Kavanagh fra Rapid City, South Dakota, USA, var hverdagen blevet en doven og dvask omgang, hvor den unge mor tilbragte det meste af sin tid foran fjernsynet. 

Med sine over 130 kilo var Tara Kavanagh blevet umådelig overvægtig og havde svært ved at finde motivationen til at ændre sin livstil, der bestod af fjernsyn og konstante mængder fastfood, skriver Mirror

- Lige siden jeg fik kørekort, så har jeg altid siddet bag rattet og kørt rundt mellem fastfoodrestauranter. Nu hvor jeg tænker over det, så har jeg nok ikke spist noget med, der ikke var lavet eller forarbejdet på en eller anden måde, siger den 35-årige mor til avisen. 

Med sine 130 kilo var Tara Kavanagh blevet svært overvægtig.

Tara Kavanagh havde stort set ikke spist andet end junkfood, siden hun fik kørekort.

Men der skulle et sandt chok til, at få Tara Kavanagh til at ændre sin usunde livsstil. En nær ven døde for halvandet år sinde, hvilket fik den unge mor til at sætte en simpel regel op for sig selv. 

- Da jeg begyndte at træne, lavede jeg en aftale med mig selv, om at jeg kun måtte se fjernsyn, hvis jeg samtidig gik på et løbebånd, uanset om jeg løb eller gik, siger Tara Kavanagh til Mirror.   

Det blev til mellem to og fire timers arbejde på løbebåndet hver eneste dag, og med den lille ændring tabte Tara Kavanagh hele 65 kilo på kun ét år. 

- Jeg brændte igennem tre motorer på løbebåndet, men det hjalp med at tabe mig, da jeg samtidig så rigtig meget fjernsyn. Det tog mig halvandet år, men så tabte jeg også 65 kilo udelukkende ved at motionere på løbebånd og træningsdvd’er, siger Tara Kavanagh til Mirror. 

Med den simple regel tabte Tara Kavanagh 60 kilo på kun et årFoto: Caters/Polfoto

I dag dyrker moderen ivrigt yoga.

I dag har den 35-årige mor det meget bedre, og har siden haft fantastiske oplevelser, hvor hun er taget på yogature, hoppet i faldskærm, dykket og gået på vandreture med sin familie. 

"I dag lader jeg ikke min krop holde mig tilbage fra at gøre ting, som jeg ikke ville kunne have gjort før," siger hun til avisen.