Mor advarer mod skjult fare: Var i gang med at ordne vasketøjet, da hendes søn pludselig skreg af smerte

Emil Ryttergaard

400 uger siden

|

20/04/2017
Sundhed
Foto: Facebook
Foto: Facebook
En britisk mor skulle vaske tøj sammen med sin lille søn, da en vasketablet pludselig gik i stykker og gjorde store skader på barnet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Som mor eller far vil man gerne lave nogle sjove aktiviteter med sine børn og aktivere børnene, når der for eksempel skal laves mad, gøres rent eller vaskes tøj, så det bliver til lærerig kvalitetstid.

Det var netop det, den britiske mor Jemima Strain ville gøre, da hun skulle vaske tøj med sin søn. Den lille dreng hjalp med at holde den farvestrålende vasketablet med flydende vaskemiddel. Men pludselig gik tabletten i stykker i hånden på drengen.

Pulver og væske fløj direkte ind i den lille drengs øjne, og Jemima Strain tog straks sin søn på skadestuen. Siden har hun delt historien på Facebook, hvor hun advarer andre mod at lade børn holde de farlige vasketabletter i hænderne.

Foto: Facebook

- På skadestuen brugte vi over halvanden time med et helt hold af sygeplejersker, der skyllede min søns øjne med en saltvandspoløsning. Min søn er dybt traumatiseret, og det er jeg også, skriver Jemina Strain i opslaget.

To dage senere besøgte moderen og sønnen en øjenlæge og kunne konstatere, at de havde fundet kemiske forbrændinger i sønnens øjne, og de næste par dage kunne sønnen slet ikke åbne øjnene.  

Hos øjenlægerne fik Jemima Strain desuden at vide, at lægerne selv ved flere lejligheder havde skrevet til vaskemiddelsproducenterne for at få dem til at advare om faren ved de stærke og koncentrerede kemikalier i de flydende vasketabletter. 

Foto: Facebook

- Lad alle forældre vide dette. Lad ikke jeres børn hjælpe med at vaske tøj, for disse tabletter er farlige som blegemiddel, og det kan være livsfarligt, hvis de sluger dem. Vi var heldige. Vi reagerede hurtigt og han var kun blind i tre dage. Nu får han øjendråber og har fået synet igen, skriver Jemina Strain på Facebook.

Opslaget er siden tirsdag i blevet delt næsten 2.000 gange. 

Det svarer også til en international forskningsrapport, der viser, at antallet af øjenskader som følge af kemiske forbrændinger er steget markant for børn før skolealderen.

- Dette er potentielt meget alvorligt. Børn synes, at de bløde tabletter er sjove og tror, at tabletterne er legetøj eller slik og bider hul i dem. Men kemikalierne, som dem man finder i vasketabletterne, kan give alvorlige skader i øjnene, siger R. Sterling Haring til det amerikanske medie Today.com.

Han er læge og forsker ved det prestigefyldte forskningscenter Johns Hopkins i USA og en af forfatterne bag rapporten, der har undersøgt øjenskader på børn i tre-fire års alderen i USA, hvor der er sket en stor stigning i antallet af skader på børn på grund af vasketabletter.

I 2012 var der kun et par cirka et dusin tilfælde af kemiske frobrændinger i børns øjne. I 2015 var det tal steget til 480 tilfælde.  

Hvis du ser sådan et mærke på dit barn, skal I hurtigst muligt til skadestuen