Marisha deler før og efter billeder af ‘bums’, der viste sig at være hudkræft

Emil Ryttergaard

379 uger siden

|

24/08/2017
Sundhed
Foto: Marisha Dotson/privat
Foto: Marisha Dotson/privat
Den 28-årige kvinde troede blot at hun havde fået en stor bums midt på næsen. Men lægerne stillede en langt mere skræmmende diagnose.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke sjovt at kigge sig i spejlet, inden man skal ud samme aften og opdage, at skæbnen mener, at det er blevet tid til en stor bums midt i ansigtet. 

Enhver kan huske teenageårene, hvor den dårlige hud viste sig fra sin grimmeste side, og for nogle mennesker kan man da stadigvæk opleve, at en huden ikke makker helt ret. 

Det mente 28-årige Marisha Dotson var tilfældet, da hun i 2014 opdagede en stor bumselignende gevækst under huden midt på næsen. Men det var ikke nogen uskyldig bums, der gemte sig på snuden, skriver themighty.com.

Da hun første gang gik til sygeplejersken på sit universitet, fik hun at vide, at det bare var en infektion, der skulle smøres med en bakteriedræbende salve. 

Men gevæksten midt på næsen forsvandt ikke, men blev i stedet mere smertefuld, så det føltes som om Marisha Dotsons ansigt brændte. 

Hun blev derfor anbefalet en hudlæge, der havde meget dårlige nyheder for den unge kvinde. ‘Bumsen' var nemlig en meget aggressiv form for hudkræft, der krævede omgående behandling.  

Herhjemme rammer den agressive form for kræft 10 procent per 100.000 indbyggere, og i Danmark betyder det, at der opstår 550 nye tilfælde af den form for hudkræft hvert år.

Det var oprindeligt denne 'bums', som blev ved at vokse på Marishas næse, der fik hende til at gå til lægen. Foto: Marisha Dotson/privat

På kun fem uger voksede gevæksten eksplosivt i størrelse, og fyldte mere af den unge kvindes næse. 

- Få uger efter skulle jeg opereres, hvor det meste af min næse, knoglen, brysk og væv blev fjernet fuldstændig, siger Marisha Dotson til themighty.com. 

Operationen tog 16 timer og efterlod Marisha Dotson, der var fuldt ud vågen under hele operationen. 

Da Marisha Dotson bagefter kiggede sig selv i spejlet, var hun forfærdet. Men kræften ville ikke slippe sit tag i den unge kvinde. 

Foto: Marisha Dotson/privat

Siden har hun fået foretaget over 30 operationer, hvor læger blandt andet har forsøgt at genskabe kvindens næse. 

Ved at trække hud og væv fra baghovedet, forsøgte lægerne at genskabe Marishas næse. Foto: Marisha Dotson/privat

Men i 2015 vendte kræften tilbage, hvorefter den unge kvinde igen må gå i kemo- og strålebehandling. Foto: Marisha Dotson/privat

I 2015 kom canceren tilbage, der havde spredt sig til resten af Marisha Dotsons ansigt. Sygdommen medførte flere operationer, hudtransplantationer og kemoterapi, men kræften kunne kun holdes for døren i kort tid. 

For et år siden, i sommeren 2016, diagnosticerede lægerne Marisha Dotson igen med kræft, og denne gang gav lægerne hende meget dårlige odds for at overleve kræften.

Hver gang lægerne opererede, gik der ikke længe, før at kræften vendte tilbage. Foto: Marisha Dotson/privat

Til sidst fjernede lægerne tænderne, brusk, og væv inde bag næsen og i munden. Foto: Marisha Dotson/privat

Lægerne gav den unge kvinde en 20 procents chance for at overleve. 

Men ved den foreløbigt sidste operation i september fjernede kirurgerne dele af hende øvre kæbe, hendes fortænder samt fem andre tænder i munden og det inficerede væv i svælget. og bag næsen. 

Nu er Marisha Dotson foreløbig i bedring, men må hver dag leve med en tandprotese, og skal rengøre hendes åbne sår i ansigtet med vatpinde for at undgå yderligere infektioner. Når hun er ude, må hun bære en maske for ikke at pådrage sig bakterier i det åbne sår. 

Men på trods af den hårde kamp mod kræften er Marisha Dotson i dag glad for at have overlevet mødet med kræftsygdommen. 

- Jeg lovede mig selv, at kræften ikke måtte vinde. Det har taget rigeligt fra mig allerede. Jeg vil ikke lade sygdommen fjerne min tro eller min sjæl. Faktisk har det styrket begge dele. Der er altid noget at være taknemmelig for, når jeg vågner hver dag, siger Marisha Dotson til mighty.com. 

31-årig vågnede med mystiske hævelser ved øjet - så blev den klamme årsag afsløret