Lissi satsede på ny slankepille : Se resultaterne efter ét år

webmaster

303 uger siden

|

23/01/2019
Adskillige slankekure kunne ikke hjælpe Lissi Elkjær, som har kæmpet med svær overvægt i 30 år. Men med ny slankepille tabte hun sig 33 kilo.

Dagens topnyheder

68-årige Lissi Elkjær fra Karise har kæmpet med overvægt i 30 år. Tre fødsler, for lidt motion og ikke mindst et blødt punkt for solid, dansk mad med sovs og kartofler har sat sig på sidebenene. Da hun vejede mest, slog badevægten ud på 146 kilo. Det har adskillige slankekure og to forløb på slankepiller ikke rokket nævneværdigt ved, fortæller Lissi Elkær. 

”Det har været virkelig hårdt. Mit selvværd har lidt meget under overvægten, og jeg har ikke rigtigt kunnet motionere, fordi jeg simpelthen var for tung,” siger den 68-årige folkepensionist.

Men i begyndelsen af året opfordrede Lissis læge hende til at forsøge en ny receptpligtig slankepille, Mysimba. Pillen, der påvirker sultcentret i hjernen, tages sammen med kostændringer og øget motion. I forsøg har det vist sig at kunne hjælpe 55 procent af patienterne med et vægttab på over 10 procent efter et år. Men Lissi skulle hurtig komme af med mere end ti procent. 

Tabte sig 33 kilo

Her knap ét år senere med seks måneder på Mysimba, en kostomlægning og en operation for at fjerne det overskydende maveskind, har Lissi smidt 33 kilo og vejer i dag Lissi 82 kilo. Og det kan mærkes.

”Jeg er bare så stolt. Jeg har meget mere energi i hverdagen, mit humør er bedre og nu kan jeg cykle en tur med min mand og købe tøj i almindelige butikker,” siger hun og fortsætter:

”Min omgangskreds siger, at jeg er blevet en helt anden kvinde. Jeg får meget ros – mine veninder synes, det er sejt gået, og at jeg ser rigtig godt ud.”

Som planlagt er Lissi er stoppet sin kur med Mysimba, men holder fast kostomlægningen og går i fitnesscenter to gange om ugen. I det nye år skal hun have en fedtsugning på lårene.

Flere svært overvægtige skaber marked for receptpligtig slankepille

Et stadigt stigende antal danskere, der kæmper med svær overvægt. Ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen er over halvdelen af danskerne er overvægtige, hvilket vil sige, at de rammer et BMI over 25. Samtidig er andelen af svært overvægtige steget fra 13,6 pct. i 2010 til 16,8 pct. i 2017. Det vil sige, at de har et BMI på 30 eller over.

Netop denne gruppe danskere kan have glæde af Mysimba, der er den første nye receptpligtige slankepille på det danske marked i ti år.

”Vi så helst, at de overvægtige kunne klare deres vægtproblemer ved at ændre på deres kost- og motionsvaner, skære ned på stress og ellers leve et sundt liv. Men for mange, der vejer mere end bare 5-10 kilo for meget, kan der være mange årsager til, at de ikke kan klare et vægttab ved at ændre livsstil. Derfor kan nogle have gavn af et lægemiddel,” siger Arne Astrup, der er professor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Han har vurderet studier af Mysimba for det videnskabelige tidsskrift The Lancet og er ind i mellem rådgiver af firmaet bag pillen.

”Vi har mange år behandlet type 2 diabetes, for højt blodtryk og kolesterol med en pille. Så hvorfor skulle der ikke også være et behov for lægemidler, der kan mindske overvægt?,” spørger professoren.

Oplever man ikke effekt med Mysimba - det vil sige, at man taber mindst fem procent - skal man afbryde behandlingen efter 16 uger. Lægerne ved dog ikke på forhånd, hvem der vil tabe sig.

Fakta om Mysimba
Mysimba indeholder bl.a. stoffer, der påvirker sultcentret i hjernen, så man ikke føler sig lige så sulten, som man ellers ville være. Produktet adskiller sig fra et lignende præparat, Saxenda, ved at være i tabletform frem for indsprøjtning. De hyppigste bivirkninger er kvalme, opkastning, forstoppelse, svimmelhed, mundtørhed. Udover vægttab ses også en nedsat risiko for hjertesygdom og type 2 diabetes. 112 tabletter koster 931 kr. I USA sælges Mysimba under navnet Contrave.
Kilde: Navamedic

Fakta om overvægt

Ved at beregne din BMI, kan du se, om du er overvægtig:

BMI = vægten (kg) / (højde(m) x højde(m)

Undervægt: mindre end 18,5.

Normalvægt: 18,5-24,9.

Overvægt: 25-29,9.

Fedme (svær overvægt): større end 30.