Når vinteren nærmer sig, er snevejr en kilde til både glæde og frustration for danskerne.
For nogle er det en lettelse, når DMI's varsler om sne ikke går i opfyldelse, mens andre længes efter det hvide landskab.
Men hvorfor er det så vanskeligt at forudsige, om Danmark får sne?
Det spørgsmål sidder mange tilbage med, især efter sæsonens første sne endnu engang udeblev.
Snevejr er blandt de mest komplekse vejrfænomener at forudsige i Danmark.
Selvom vejrudsigtsmodeller generelt er meget præcise, udfordres de af de små temperatur- og klimaforskelle, som landet er præget af.
Danmark ligger i en overgangszone mellem det milde atlantiske klima og koldere kontinentale luftmasser, hvilket betyder, at små ændringer i temperatur og luftfugtighed kan afgøre, om nedbør falder som regn, slud eller sne.
Sådan skriver DR.
Selv når sne er varslet, kan ændringer i vejrmodeller eller lokale forhold få prognosen til at slå fejl.
Her er fem nøglefaktorer, der gør sneforudsigelser i Danmark særligt vanskelige:
1. Temperaturen – marginalerne gør forskellen
Danmark ligger i en overgangszone mellem mildt atlantisk klima og koldere kontinentalt klima.
Det betyder, at temperaturer omkring frysepunktet ofte varierer lokalt, og selv små udsving kan gøre forskellen mellem regn, slud eller sne.
Selvom al nedbør begynder som sne i atmosfæren, kræver det, at både de øvre luftlag og temperaturen ved jordoverfladen er kolde nok, for at sneen når jorden uden at smelte.
2. Havets opvarmende effekt
Med Danmark omgivet af hav kan temperaturen i kystområder blive påvirket betydeligt.
Når kold luft passerer over det varmere hav, bliver den opvarmet nedefra, hvilket kan hæve temperaturen til over frysepunktet.
Dette gør det sværere at forudsige, om nedbøren vil falde som sne eller regn, især i områder tæt på kysten.
3. Luftfugtighed
Sne kræver en fin balance i luftfugtigheden.
Hvis luften er for tør, kan snefnuggene fordampe på vej mod jorden, en proces kendt som sublimation.
Omvendt kan for høj luftfugtighed få temperaturen til at stige lokalt og omdanne sne til regn. Denne følsomhed over for fugtighedsforhold gør sneprognoser ekstra udfordrende.
4. Vindens retning
Vindretningen har stor indflydelse på, hvilke luftmasser der dominerer vejret i Danmark.
Kolde luftmasser fra nord eller øst giver større sandsynlighed for sne, mens mildere vinde fra vest eller syd ofte bringer regn.
Selv små variationer i vindens retning kan betyde, at en forventet snefront i stedet rammer som regn eller slud.
5. Usikkerheder i vejrmodeller
Moderne vejrmodeller er blevet mere præcise, men der er stadig udfordringer, især i et lille og komplekst geografisk område som Danmark.
Små ændringer i modellernes forudsigelser kan føre til store forskelle, som det skete i denne uge, hvor en snefront blev skubbet sydpå til Tyskland i de sidste prognoser.
Selvom mange havde håbet på årets første sne i denne uge, blev det ikke til mere end slud og regn. Sidste år kom sneen allerede den 16. november, og i gennemsnit har den første sne de seneste 20 år ramt Danmark omkring den 10. november.
I år må vi dog væbne os med tålmodighed – og måske fortsætte med at stille spørgsmålet: Kommer sneen overhovedet?
