Læge giver fem simple råd til at undgå fedt på maven

Mathias Madsen

139 uger siden

|

21/04/2022
Sundhed
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Rigtig mange af os kunne godt tænke sig et tabe et kilo fedt eller to (måske 10), og især fedtet på maven irriterer mange mennesker.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fedtet, som sidder i maveregionen, er ikke kun irriterende, fordi det er træls at se på. Det kan også være ekstrem farligt og med til at forkorte dit liv. 

Unødvendig fedt i det område er nemlig forbundet med øget risiko for en lang række livsstilsygdomme såsom blodpropper og diabetes.

"Ekstra fedt, som samler sig på maven, har mange navne: Ølmave, reservedæk, kærlighedshåndtag, [...]," har læge Harvey B. Simon udtalt ifølge 'EatThis, Not That!' og uddybet:

"Uanset navnet, så [...] [øger] overvægt på maven [...] risikoen for hjertestop, blodpropper, diabetes, impotens og andre ubehageligheder. Farezonen er en livvidde på mere end 40 tommer (101 centimeter) for mænd og 35 tommer (89 centimeter) for kvinder.

Eksperter har heldigvis også fem helt simple råd, som kan være med til, at man ikke får unødvendig fedt på maven, eller som kan hjælpe med at fjerne det, hvis man allerede har det. 

Hvis din livvidde er over henholdsvis 101 og 89 centimeter bør du altså uden tvivl læse med her!

Kostvaner

Første råd er forholdsvis ligetil og alment kendt, da det egentlig blot handler om at stoppe med at spise "junk."

Læge Rasa Kazlauskaite har forklaret, at en diæt uden for meget mættet fedt er vejen til både et sundere hjerte og en sundere hjerne, og hun peger på yoghurt som en specifik madvare, der er rigtig god at spise, hvis man vil tabe fedt på maven eller bare tabe sig generelt.

Yoghurt giver nemlig en god mæthedsfornemmelse, men indeholder ofte ikke særlig mange kalorier.

Motion

Ligesom med kostvanerne, så er det nok også de fleste, som godt ved, at det hjælper at dyrke motion, hvis man vil have en flad mave. 

Psykolog og diætist David Creel advarer dog om, at mange fokuserer på de forkerte ting, når de gerne vil tabe sig på maven. 

"Klienter vil vide, hvorfor de ikke kan lave mavebøjninger for at smelte fedtet væk. Når du laver mavebøjninger, styrker du musklerne i maven, men det målretter [sig] ikke [mod] fedt eller løs hud omkring maven," har han forklaret og uddybet: 

"Det er også vigtigt at forstå, at hvor vi får eller mister fedt er påvirket af vores gener."

Creel opfordrer til, at man både dyrker konditions- og styrketræning, hvis man gerne vil tabe sig på maven. 

"Enhver ekstra muskelmasse vil brænde kalorier ved hvile, hvor konditionstræningsøvelser [kun] vil give vores forbrænding et 'boost' under og kort tid efter træning," har han således forklaret.

Sov længe

...eller gå tidligt i seng. 

Det er egentlig ikke vigtigt, hvornår du får din søvn, men derimod er det ekstremt vigtigt, at du får den. 

"Der er ingen tvivl om, at utilstrækkelig søvn fører til sult og appetit, hvilket kan føre til overdreven madindtag, som resulterer i øget vægt," har Eve Van Cauter, som er direktør for centeret for søvn, fordøjelse og sundhed ved universitetet i Chicago, forklaret. 

Ved at trykke her, kan du læse om, hvorfor det derfor kan være svært for småbørnsforældre at holde den slanke linje. 

Slap af

Selvom det kan lyde underligt, så er det også vigtigt at slappe af, hvis du vil tabe dig. 

Først og fremmest skal du, som forklaret lige før, have nok søvn, hvilket naturligvis kræver, at du slapper af. 

Derudover skal kroppen have tid til at restituere mellem træninger og måske vigtigst af alt, er det vigtigt, at du ikke er stresset. 

Stress er naturligvis ikke godt for din generelle sundhed, men især hos kvinder kan det også føre til overvægt. 

"Kvinder med mere mavefedt har også dårligere humør og er mere stressede," har Elissa S. Epel, som har en Ph.D. i stress, udtalt. 

"Større eksponering for livsstress eller psykisk sårbarhed over for stress forklarer måske deres øgede kortisol reaktivitet," som "måske har fået dem til at få mere mavefedt."

Begræns alkoholindtaget

Det er ikke kun dårligt for din lever og sundhed generelt at indtage for meget alkohol. Det sætter sig også ofte som fedt på maven. 

Det skyldes blandt andet, at alkohol indeholder forholdsvis mange kalorier, men især også at alkohol ofte fører til dårlige madvaner og -valg. 

"Du får måske kyllingevinger med din øl eller ost med din vin. Ja, disse ting går [godt] sammen, men du indtager ekstra kalorier og ligger måske ikke mærke til hvad eller hvor meget, du spiser," har Creel forklaret.