Jenna Jameson: Sådan tabte jeg 40 kilo med Keto slankekuren

Henrik Rothenbücher

315 uger siden

|

03/12/2018
Sundhed
Instagram: Jennacantlose
Instagram: Jennacantlose
Fem kilo hver måned røg der af den tidligere pornomodel Jenna Jameson, der i alt tabte sig 40 kilo med den populære keto-kur. Nu kommer hun med gode råd til, hvordan andre kan få succes med et stort vægttab.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

44-årige Jenna Jameson har været en af de mest populære pornoskuespillerinde gennem tiden, og hun har i det meste af sit liv arbejdet foran et kamera. Hendes figur har derfor betydet meget for hende, men i løbet af de sidste mange år, har hun kæmpet rigtig meget med sin vægt.

Hun havde svært ved at finde en diet, der passede lige nøjagtigt hende, men det lykkedes, da hun i april begyndte på den velkendte keto-diet. På blot otte måneder er det lykkedes den tidligere model at tabe sig hele 40 kilo, hvilket givet et imponerende gennemsnit på fem tabte kilo om måneden.

Dermed må det siges, at hun i den grad ved, hvad hun har haft gang i, og hun deler da også lystigt ud af sine tips til hendes mange følgere på sin Instagramprofil.

 

Sådan tabte jeg 40 kg med Keto

Det første tip der kommer fra den tidligere pornomodel, lyder således: 

Tip nr. 1

”Lad være med at være besat af vægten, også selvom den skulle svinge. Som kvinde går vægten op og ned afhængigt af hvilken tid, det er på måneden,” skriver Jenna Jameson, mens hun også anbefaler, at man går så meget, som man overhovedet kan. Hun går selv alle steder med sin lille datter Batelli.

Tip nr. 2

Det næste tip fra Jenna Jameson lyder på, at man ikke bare skal følge de sociale normer og spise, fordi man keder sig, eller det lige er hyggeligt. Man skal i stedet vælge at lytte til sin krops signaler, og først spise, når man rent faktisk er sulten.

”Jeg plejede at spise før, at jeg faktisk mærkede, at jeg var sulten. Nu lytter jeg til min krop i stedet for at gøre det for hyggens skyld,” 

Tip nr. 3

Det sidste tip Jenna Jameson kommer med i sit opslag på Instagram lyder på, at man skal huske at dokumentere sin proces. Det kan nemlig være en kæmpe motivationsfaktor, at man kan se, hvor store skridt man tager i forhold til kroppen udvikling.

”Det var min STØRSTE motivation at følge hele min vægttabsproces”, lyder det meget opfordrende.

Hvad er Keto-kuren?

Keto-kuren er en slankekur, hvor man holder sig fra så mange kulhydrater som overhovedet muligt. Det får kroppen til at lægge sin forbrænding om, så den i stedet forbrænder fedt og ketonstoffer i stedet for de normale kulhydrater.

På en keto-slankekur holder man sig til at spise grøntsager, hvor det primært er salat og kål der er den foretrukne spise, mens det suppleres med animalske proteinkilder som kød, fisk, fjerkræ, æg med mere.

Mange der følger en keto-kur, vil opleve at ens blodsukker bliver stabiliseret og at ens appetit bliver sænket. Det er dog vigtigt at huske på, at uanset hvilken ”kur” man begynder på, så ryger kiloerne tilbage igen, hvis man ikke omlægger sin kost helt og foretager en såkaldt livsstilsændring.