Forskere slår alarm: Snus er langt værre for helbreddet end først antaget

Ninna Andreasen

431 uger siden

|

12/09/2016
De snusfornuftige forskere giver gode grunde til at droppe den usunde vane.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Svenskerne har brugt snus i mange år.

I takt med at rygning er blevet dyrere og mere besværligt er de små poser med snus-tobak blevet mere populære herhjemme. Men nu advarer forskere om, at det - selvom det kan virke som et bedre alternativ til cigaretter - faktisk er mere farligt, end man hidtil har troet.

Det skriver norsk TV2

En ny undersøgelse foretaget af forskere ved Norges tekniske og naturvidenskabelige universitet tyder på, at snus er meget hårdt ved blodårene.

Sammen med kollegerne har lægen og forskeren Eli-Anne Skaug undersøgt effekten af snus på blodårene hos 1500 raske personer. Resultaterne viser, at snus påvirker årerne mere end rygning.

Allerværst er det for dem, der snuser og ikke dyrker regelmæssig motion.

- Det ser værre ud, end jeg troede. Jeg troede, at rygerne ville klare sig dårligst, siger Eli-Anne Skaug.

De langsigtede konsekvenser af brugen af snus kan være vævsdød i både hjertet og hjernen. Desuden kan det lede til kræft i munden, struben og bugspytkirtlen.

Derfor opfordrer forskeren især unge til at holde sig fra de små snustobaks-poser.