Flere bivirkninger: Ny vaccine giver måske også blodpropper

Jakob A. Overgaard

193 uger siden

|

10/04/2021
Sundhed
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tilliden til AstraZeneca-vaccinen er ikke særlig høj i Danmark. Det skyldes mistanke om, at vaccinen er skyld i blodpropper hos de personer, der har modtaget vaccinen. Selvom blodprop-tilfældene er yderst sjældne, så har Danmark indtil videre tildelt vaccinen en pause. Nu står en anden vaccine overfor en grundig undersøgelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det drejer sig om vaccinen fra Johnson & Johnson, der stadig ikke er kommet til landet, men som Danmark efter planen skal modtage mange doser af senere på året.

Ifølge Ritzau oplyser Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) i en pressemeddelelse, at vaccinen lige nu undersøges for alvorlige bivirkninger.

Vaccinen blev ellers godkendt af EU i marts. Det er en af de vacciner, der kun kræver et stik, og derfor var der store forhåbninger til, at vaccinen skulle lettet logistikken med vaccinerne, så Danmark kunne nå at rulle vaccinerne ud efter planen.

De fire tilfælde af blodpropper, der er fundet ved vaccinen er fundet under både de kliniske forsøg og under udrulningen af vaccinen i USA. Et af tilfældene fandt sted under vaccinens kliniske forsøg. De tre andre er identificeret under udrulningen af vaccinen. De fire tilfælde af blodpropper har medført et dødsfald.

Det er imidlertidigt for tidligt at sige, hvorvidt der er en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne. Det bliver nu undersøgt nærmere af EMAs sikkerhedskomité.

8,2 millioner doser er indkøbt

Vaccinen fra Johnson & Johnson er godkendt til personer på 18 år og opefter til forebyggelse af COVID-19 og Danmark har valgt at satse stort på vaccinen. Danmark har nemlig forhåndsindkøbt ca. 8,2 mio. doser af den. De første leverancer af vaccinen skulle komme til landet i løbet af denne måned.