Din tissekone kan afblege dine trusser, men du skal ikke bekymre dig - det er et godt tegn

Kristine Bugbee

369 uger siden

|

26/11/2017
Sundhed
Hvis du oplever, at dine trusser ændrer farve, så skal du ikke være bekymret. Det er faktisk en god ting.
Hvis du oplever, at dine trusser ændrer farve, så skal du ikke være bekymret. Det er faktisk en god ting.
Hvis du opdager en afbleget plet i dine trusser, skal du være glad. Det er bare en hilsen fra din tissekone om, at alt er godt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke et tegn på, at dit underliv fejler noget fælt, eller at du har scoret dig en sexsygdom, hvis dine trusser pludselig begynder at skifte farve i stoffet mellem benene. Det betyder helt enkelt, at din skede er sund og rask.

Et afbleget område i underbukserne er nemlig et tegn på, at pH-balancen i underlivet er optimal, skriver Mirror. 

Skalaen for pH-værdier går fra 0 til 14. En sund skede har en pH-værdi på mellem 3,8 og 4,5. 

Hvis et produkt er surt og indeholder syre, så har det en pH-værdi på mellem 1 og 6. Vand er neutralt og har en pH-værdi på 7. I den modsatte ende af skalaen har vi de basiske værdier, som begynder ved 8 og op. 

En sund tissekone ligger altså i den syreholdige ende af skalaen, og det er netop syren, der har den afblegende effekt på trusserne. Så selvom det kan virke foruroligende, at din udflåd nærmest kan ætse farven væk i et par underbukser, så er det altså en god ting.

Der er intet alarmerende ved afblegede trusser - det er blot din krop, der fungerer, som den skal. 

En sund tissekone ligger i den syreholdige ende af pH-skalaen. Foto: Shuttertock

Det er den naturligt forekommende mælkesyrebakterie Lactobacillus acidophilus, der sørger for at holde pH-værdien i underlivet sund. Det er syren i din udflåd, der beskytter mod svamp og andre sygdomme dernede. 

Hvis pH-balancen ikke er optimal, kan det betyde, at underlivet er mere modtageligt over for seksuelt overførte sygdomme - og DERFOR skal du altså juble, når du ser en afbleget plet i dine mørke trusser. Din pH-værdi er perfekt.

- Vaginaen er skabt til at rense sig selv med naturlig udflåd. Skeden indeholder gode bakterier, som er til stede for at beskytte den. Hvis disse bakterier bliver forstyrret, kan det lede til en infektion som svamp eller betændelse, siger gynækolog Vanessa MacKay til Mirror. 

Hun tilføjer, at det kan føles ubehgeligt og vådt, men at det altså er et sundhedstegn - så længe det ikke har en underlig farve eller lugter stærkt. 

De gode bakterier i skeden, som holder underlivet sundt, kan blandt andet blive ødelagt af for hyppig vask og brug af stærk sæbe med parfume.

Mænd afslører: 7 underlige tegn på, at en kvinde er god i sengen