Derfor skal kvinder onanere uden kæresten

webmaster

432 uger siden

|

08/09/2016
Sundhed
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Kvinder onanerer mindre, når de har en kæreste. Dette viser en undersøgelse foretaget af Politiken, hvor kun hver tiende kvinde i et fast forhold, onanerede en eller flere gange om ugen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Denne artikel indeholder affiliate links

Mændene i undersøgelsen var omvendt langt mere aktive med onani, og halvdelen onanerede en eller flere gange om ugen. 

Men der findes rent faktisk en række gode grunde til, hvorfor at kvinder heller ikke skal holde sig tilbage.

Her er 5 gode grunde:

1. Onani fører til orgasmer med en partner

Sexolog og parterapeut Vivi Hollænder, fra bedresexliv.dk, forklarer:

”Kvinder er nødt til at øve sig i at få en orgasme ved at onanere selv. For kan du ikke få en orgasme selv, kan du heller ikke forvente, at din partner bare skal give dig en. Når du onanerer selv, lærer du, hvad der skal til på din egen krop.”

Når du kan selv, og lærer din egen krop at kende, bliver det altså nemmere at opnå klimaks med en kæreste.

2. Sexlivet bliver bare bedre

Også sexlivet bliver bedre, forklarer Vivi Hollænder: 

”Det handler om at fodre det center i hjernen, som handler om sex. Onaner til fantasier om din partner, og find ud af, hvad der skal til, før du bliver liderlig. Så undgår du at ligge som en søstjerne og vente på at han gør alt.” 

3. Du bliver mindre stresset 

Sexforsker og Ph.d., Nicole Prause, har tidligere udtalt hos det amerikanske sundhedsmagasin WebMD, at der også er andre fordele end et bedre sexliv, når kvinder onanerer selv.

Hun forklarer, at onani udløser en række endorfiner, som er et fantastisk værktøj mod stress, og gør, at du lærer at slappe mere af og har lettere ved at slippe hverdagens bekymringer. 

4. Endorfiner hjælper tilmed på smerter

Endorfiner modvirker ikke kun stress. Endorfiner er også smertelindrende. 

Faktisk kan de endorfiner, som bliver udløst ved onani, være så smertelindrende, at de har en effekt på menstruationskramper. Vil du derfor have færre kramper, skal du starte med at onanere lidt mere. 

5. Du kan få hurtig tilfredsstillelse 

En af grundene til, at det også er godt at onanere mere, er at det er nemt, og kan være nyttigt, hvis du vil have øjeblikkelig tilfredsstillelse. 

Vivi Hollænder understreger, at lærer du først at bruge dine egne hænder, kan du være aktiv i selv at finde ud af, hvordan du fungerer, og tilfredsstille din egen lyst. 

Du undgår også et ”dovent” sexliv, da du skal ”tage sagen i egen hånd”, når din kæreste ikke er indenfor rækkevidde.

Sådan bliver det nemt at få mere onani ind i hverdagen

Hvis du ikke altid har lyst til selv at bruge hænderne, er der en anden mulighed for at få mere onani ind i hverdagen.

Mathilde Mackowski fra Sinful.dk, har et godt tip:

”Kvinder tror ofte, at det er kompliceret og tidskrævende at onanere. Men det behøver det ikke være. Onani kan sagtens være nogle få minutter med nydelse. Det hele behøver ikke ende ud i et klimaks”

Mathilde Mackowski slutter af:

”Sexlegetøj kan være en del af dette, hvor det bliver ekstra nydelsesfuldt uanset om du onanerer i kort eller længere tid ad gangen. Jeg anbefaler ofte den klassiske The Rabbit, da den både stimulerer indvendigt, og på klitoris, og netop det, er ekstra godt hos os kvinder.”