Rigtig mange mennesker er ‘dårlige´til at sove. Enten får de ikke nok søvn, eller også er deres søvn ikke god nok, og så vil de alligevel føle sig trætte og udmattede, selvom de har sovet i otte timer.
Der kan være forskellige årsager til, at man ikke er god til at sove. For nogle skyldes det måske, at de ser lidt for mange afsnit af deres favorit tv-serie, inden de går i seng, og for andre kan det skyldes de ofte ligegyldige tanker, der flyver rundt i hovedet på en, så snart man har har lagt hovedet på puden.
Heldigvis kan der være hjælp at hente til de mennesker, der har svært ved at falde i søvn om aftenen, og det kræver ikke den store indsats.
Moon Breathing - Chandra Bhedana
Teknikken der er tale om kaldes Moon Breathing (Månevejrtrækning), og det kendes også som Chandra Bhedana.
Det er en japansk teknik, som er ganske let at følge, og det menes, at teknikken vil få dit nervesystem til at slappe af.
Livsstilsguruen Sarah Harvey har fortalt, at teknikken hjalp hende med at overkomme hendes søvnbesvær. Så når hun ligger i sengen, og har svært ved at falde i søvn, fordi hun har tankemylder, så begynder hun på en omgang Moon Breathing, og derefter falder hun ganske hurtigt i søvn.
Sådan gør man
Hvordan laver man så den her såkaldte Moon Breathing eller Chandra Bhedana-vejrtrækningsøvelse?
Det gør du ved at lægge dig på ryggen i din seng.
Derefter tager du en finger, og med den trykker du på siden af dit højre næsebor, så du lukker det sammen.
Nu skal du så trække vejret dybt gennem det venstre næsebor, og blot fokusere på at trække vejret gennem dette. Det gør du i et par minutter, og så skulle der ikke gå længe før, at du er afslappet nok til at falde i søvn.
Følger du den ovenstående teknik, skulle dit nervesystem begynde at slappe af. Det skulle hjælpe med at få gjort kål på din tankemylder, og så kan det også være et godt redskab mod angst.
Bliver du på et tidspunkt ramt af angst, så kan du benytte dig af samme teknik.