Rasmus Seebach kan ikke tro det: "Det er fuldstændig vanvittigt"

Kamille Isaksen

4 uger siden

|

18/11/2024
Underholdning
Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix
Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix
Rasmus Seebach har god grund til at juble.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Klokken 10.00 i dag startede det officielle salg til Rasmus Seebachs eneste koncerter i 2025.

Og det tog ikke mere end en time, før fans havde revet samtlige billetter væk til de to koncerter i henholdsvis Royal Arena og Jyske Bank Boxen.

Sådan skriver Live Nation Danmark i en pressemeddelelse.

De to arenakoncerter, der markerer hans første soloturné i 8 år, er tydeligvis noget Danmark har ventet på og som svar på den massive efterspørgsel annonceres nu to ekstra koncerter i henholdsvis København og Herning, så endnu flere kan få muligheden for at opleve én af Danmarks største popartister.

”Det er fuldstændig vanvittigt, at mine koncerter blev udsolgt så hurtigt!! Det er næsten ikke til at fatte, og jeg er meget overvældet," siger Rasmus Seebach og fortsætter:  

"Jeg er virkelig taknemmelig for, at det kunne lade sig gøre at lave ekstrakoncerter i både Herning og København."

"Jeg glæder mig ubeskriveligt meget til at fyre op for den vildeste fest!!!”

Rasmus Seebach er uden tvivl en af landets allerstørste artister gennem de sidste 15 år, og efter en triumferende festivalsommer i 2024 står det klart, at han er mere elsket end nogensinde. Rasmus Seebach er kendt for at levere nogle spektakulære liveshows, hvor listen af store hits fortsætter i det uendelige.

Dette er en unik chance for at opleve den folkekære stjerne i landets største arenaer, når han til november 2025 inviterer publikum indendørs til en musikalsk aften i fællesskabets tegn.

TOURPLAN

21.11.2025 - Royal Arena, København – Ekstra

22.11.2025 - Royal Arena, København – Udsolgt

28.11.2025 - Jyske Bank Boxen, Herning – Ekstra

29.11.2025 - Jyske Bank Boxen, Herning – Udsolgt