De her 10 ting bør du vaske, men du gør det formentlig aldrig

Henrik Rothenbücher

86 uger siden

|

25/03/2023
Sundhed
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Der er ingen tvivl om, at det er ulækkert og mærkeligt aldrig at vaske sit tøj, men alligevel findes der masser af ting, som vi bruger dagligt, som sjældent bliver vasket.

Dagens topnyheder

Her er en liste over ti ting, som du formentlig aldrig vasker, selvom du måske burde gøre det.

  1. Håndtasker
  2. Træningstasker
  3. Genanvendelige indkøbsposer
  4. Vasketøjskurve
  5. Badeforhæng
  6. Bademåtter
  7. Dyner og puder
  8. Tøjdyr
  9. Mopper
  10. Dørmåtter

Læs videre hvis du vil vide hvorfor du bør vaske dem, og hvordan du bedst gør det.

Håndtasker

Mange tager deres håndtaske med sig overalt, og tasken står ofte på gulvet i bussen, metroen eller endda på det offentlige toilet, og det er derfor klart, at de hurtigt kan blive fyldt med bakterier, og det kan altså være en god ide at rengøre dem.

Inden man vasker sin taske, er det en god ide, at læse på vaskesedlen, for at se om den kan holde til det. De fleste tasker kan dog godt holde til at blive vasket i hånden i koldt vandt og bagefter lufttørre. Kan de ikke det, kan man i stedet rengøre tasken med for eksempel sprit. 

Træningstasker

Vi bærer vores ildelugtende trænignstøj, våde håndklæder og beskidte sko i dem, og alligevel er det nok de færreste, som har tænkt over at vaske deres træningstaske. Det kan dog være en god ide. 

Desuden er det ofte nemt, da de fleste træningstasker kan vaskes i en vaskemaskine. Husk dog at tømme alle lommer og fjern gerne stropper inden eller bind knude på dem, så de ikke filtrer, hvis de ikke kan fjernes. 

Genanvendelige indkøbsposer

Indkøbsposer i plastik er efterhånden en sjældenhed, og flere og flere er begyndt at bruge genanvendelige indkøbsposer, hvilket er super for miljøet, men ikke så godt for hygiejnen. Det er nemlig de færreste der vasker dem, selvom man bruger dem til at transportere madvarer i. Det anbefales derfor at vaske sine indkøbsposer mindst én gang om ugen. 

Indkøbsposer af bomuld kan vaskes i vaskemaskinen, og er posen lavet af nylon eller polyester er det en god ide at vaske den i hånden med vand og sæbe. 

Vasketøjskurve

Vi smider vores beskytte vasketøj i dem, men alligevel tænker de fleste ikke over, at det også er en god ide at vaske selve vasketøjskurven. Bakterier fra det snavsede tøj kan nemlig blive siddende nede i kurven, og det anbefales derfor at vaske den én gang om ugen. 

Har man en kurv af plastik kan den vaskes i hånden, og har man en af stof, kan man blot smide den i vaskemaskinen ved 30 grader. 

Badeforhæng

Badeværelset er det perfekte miljø for bakterie- og mugvækst, og det er derfor vigtigt, at man husker at vaske sit badeforhæng, da det ellers hurtigt kan blive ulækkert!

De fleste badeforhæng er desuden nemme at vaske, da man blot kan smide i vaskemaskinen. Husk dog at fjern ringene, som forhænget hænger i. Bagefter kan man hænge det til tøre på sin plads i brusekabinen.

Bademåtter

Ligesom med badeforhæng er bademåtter den perfekte grobund for bakterier og mug på grund af det fugtige miljø, og det anbefales derfor, at man vasker sin bademåtte mindst to gange i måneden. 

Dette kan gøres ved at læse på vaskesedlen og derefter bruge vaskemaskinen. Er man bange for at ødelægge sin bademåtte, kan man håndvaske den - eventuelt i badekarret, hvis man har sådan et.

Dyner og puder

De fleste mennesker vasker kun dyne- og pudebetrækket, men selve dynerne og puderne har også godt af at blive renset engang imellem. Det anbefales derfor at tørretumble sine puder én gang om måneden for at ryste dem fri for støv og mider, men det kan også være en god ide at give dem en tur i vaskemaskinen en til to gange om året. Husk dog at læse på vaskesedlen først!

Tøjdyr

Tøjdyr ender ofte i munden på små børn, og det er derfor vigtigt, at de ikke er fyldt med bakterier! De fleste tøjdyr kan nemt smides i vaskemaskinen, eventuelt i en vaskepose eller et pudebetræk for at beskytte dem. 

Kan tøjdyret ikke tåle maskinvask, så er det en god ide at rense dem med damp og en god støvsugning. 

Mopper

Mopper bruges som bekendt til at gøre gulvet rent og er derfor ofte fyldt med bakterier og skidt efter brug. Det anbefales derfor, at man vasker moppen efter hver eneste brug. Det kan gøres med en vaskemaskine eller ved at lægge den i blød i en blanding af vand, sæbe og desinficerende middel. 

Dørmåtter

Mange banker nok deres dørmåtte i ny og næ for at komme af med det værste støv, sand og jord, men det kan også være en god ide at give måtten en grundig rens med vand og sæbe for eksempel ved hjælp af en kraftig børste. Så er du sikker på, at du ikke trækker flere bakterier end højst nødvendigt med ind i dit hus.