Corona-studie med overraskende resultat: En tredjedel med senfølger har ikke haft corona

Mathias Nielsen

109 uger siden

|

21/11/2022
Sundhed
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et nyt, dansk studie viser, at 33 procent af deltagerne ikke har haft coronavirus.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange danskere har oplevet forskellige senfølger efter at have været smittet med coronavirus. Det kan for eksempel være, at ens smags- og/eller lugtesans ikke er kommet tilbage igen.

Det tænkes derfor at smitte med coronavirus og senfølger hænger sammen, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Et nyt studie har nemlig fundet frem til, at 33 procent af de deltagere, som havde senfølger, slet ikke havde været smittet med coronavirus.

De havde nemlig ingen antistoffer fra coronasmitte. Det skriver Politiken ifølge B.T.

I studiet har 341 medlemmer af Facebook-gruppen "Covidramte med senfølger" indvilget i at få taget en blodprøve og svare på et spørgeskema omkring senfølger. Ni ud af ti af de deltagende var kvinder.

- De har det dårligt, de er syge, de har mange forskellige symptomer, som de selv mener skyldes covid-19, siger seniorforfatter på studiet Kasper Iversen, der er professor og overlæge på Herlev og Gentofte Hospital, til Politiken og tilføjer:

- Deres problemer er bare ikke relateret til en covid-infektion. Der er andre årsager til deres symptomer end corona.

Han understreger, at flertallet - cirka to ud af tre, havde været smittet med coronavirus. Dermed kan det godt have udløst disse personers symptomer og senfølgeproblematikker.

Symptomerne var dog de samme hos dem, som ikke havde været smittet samt de 66 procent, som havde antistoffer i blodet. De fleste af dem, der indgik i undersøgelsen, havde ikke fået taget en coronatest.

De havde oplevet at være blevet smittet med corona i første halvdel af 2020, da det var svært at få en covid-test.

Kasper Iversen siger, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem studiets resultat og så udlede, at hver tredje dansker med symptomer på senfølger af corona reelt set ikke har været smittet med corona.

- Men studiet kan bruges til at sige, at ikke alle - og ret mange formentlig - med senfølger har det dårligt på grund af covid-19.